Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Et åbent brev til det danske folk

Åh frihed! Vi lod dit navn forevige på vore kroppe. Så mange gange, at end ikke døden kan fange os i live.

Artiklens øverste billede

Kære danskere.

Jeg har ofte tænkt på at skrive dette brev – faktisk lige siden jeg forlod Iran. Men omstændigheder, der var ude af min kontrol, og som i særdeleshed handlede om, at jeg måtte flygte, har forhindret mig i det indtil nu. Desuden er det ærefrygtindgydende at skrive til en nation, som jeg nærer så stor respekt for.

I skrivende stund bor jeg i Aarhus, som er en dejlig by med imødekommende mennesker. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi danskere kæmper en beundringsværdig kamp for ytringsfriheden.

Den umistelige menneskeret

I har bevist, at ytringsfrihed ikke blot har stor betydning i det danske samfund, men at I også er villige til at hjælpe andre nationer i deres kamp for denne umistelige menneskeret. I en tid, da der siges mange bombastiske, indbildske og for det meste tomme ord om ytringsfrihed, er I folket, som træder frem og handler. I er folket, som oprigtigt er interesseret i, hvad der kan forandre verden.

Verden har brug for mennesker som jer. Selv i demokratiske nationer som USA har man oplevet systematiske angreb på ytringsfriheden i forbindelse med sagerne om Wikileaks og whistlebloweren Edward Snowden. Det har været mere end skuffende at opleve.

Kampen for frihed

At være en del af et flygtningenetværk handler ikke bare om at give en forfulgt forfatter mulighed for at leve og arbejde frit. Det er også et stærkt budskab fra det danske folk til andre folkeslag i verden om, at de ikke er alene i kampen for frihed. Tro mig, der er ikke noget mere skræmmende, end at føle sig alene i en ulige kamp mod en stor fjende.

Det, I tilbyder verden, er håb, og det er en uvurderlig gave for de mennesker, som har kæmpet for deres frihed og vundet den, og for de mennesker, der stadig kæmper.

Forfatter og budbringer

Jeg er forfatter, men jeg er også budbringer. At skrive handler altid om frihed, men det handler også om at huske og bevare. At skrive sikrer, at vi ikke glemmer, og at folks håb, ønsker, visioner og drømme beskyttes. At skrive er at modstå dem, som ønsker at forvise folks håb og drømme om sejr og en bedre fremtid til glemslens tåger. Det skrevne ord er med til at genskabe, hvad overmagt har ødelagt.

Uanset om det skrevne er godt eller dårlig, vigtigt eller ligegyldigt, uforglemmeligt eller let at glemme, så er der tale om noget fundamentalt: Det, som intet var, da det befandt sig indeni, finder form og kommer til udtryk, når det nedfældes som en ubetinget sand gengivelse. Samtidig eksisterer personen, der udtrykker sig, kun gennem det skrevne ord og i det.

Afhængig af det skrevne ord

Det er derfor, at det skrevne ord er vigtigt for undertrykte og marginaliserede mennesker. Hele deres eksistensgrundlag er afhængig af det. At fortælle deres historie giver dem mulighed for at eksistere og gøre sig synlige.

Jeg har derfor bragt mine landsmænds historier med mig. Det er fortællinger om folk, der kan danse som ingen andre, men de må stå stille, for dans er forbudt. Så er der kvinder, der kan synge som engle, men de må tie, for sang er forbudt. Der er også fortællinger om ”de mest intelligente mennesker i min generation”, der kan bevæge verden med deres kreativitet, men som ødelægges af galskaben.

Mange dør som følge af stofmisbrug, mens andre sygner hen og tynges af snæversynethed og forældede traditioner. Men til trods for de mange forbud tænker mit folk stadig kreativt, og de danser og synger.

Frihedens blomster

Tyrannerne ser helst, at deres historier begraves sammen med håbet, de repræsenterer. Men med hjælp fra folk som danskerne vil de positive historier blive fortalt – de vil spire, bryde op gennem jorden og komme frem i lyset. En dag blomstrer frihedens blomster alle vegne.

Jeg har gennemlevet en dyster tid – mere dyster end de fleste kan forestille sig. Jeg har set folk blive gennemtævet pga. frisure eller deres skjorte. Jeg har set drenge og piger blive afhørt, ydmyget og anholdt, bare fordi de holdt hinanden i hænderne, gik ved siden af hinanden eller sad ved siden af hinanden.

Tortur og voldtægt

Under oprøret efter valget i 2009 blev mine brødre og søstre anholdt – nogle blev tortureret, andre voldtaget og myrdet. Jeg så en kvinde blive kørt ned af en politilastbil med fuldt overlæg.

Flere af mine venner har begået selvmord, fordi de ikke længere kunne holde undertrykkelsen, volden, hykleriet, dogmatismen og dumheden ud.

I de dage var det eneste glimt af håb budskaberne fra folk i hele verden om, at vi ikke var alene. Vi blev en del af en magtfuld og uovervindelig styrke, der kæmper for en fri verden. I dag tilhører nogle få af disse dystre minder fortiden. Tingene har ændret sig. Vi gjorde modstand, og vi ændrede dem. Men der er stadig lang vej igen.

Intet tyranni varer ved

Jeg blev dengang vidne til de dystre sider af menneskets natur, men i dag oplever jeg de lyse sider af den. Da jeg talte med kulturrådmand i Aarhus, Rabih AzadAhmad, sad jeg over for en ligesindet – én, der forstod, hvad det vil sige at blive undertrykt, bragt til tavshed og censureret.

Når jeg møder venlige aarhusianere på gaden, der tager varmt imod mig, tror jeg på, at medmenneskeligheden stadig findes, til trods for at den har lidt alvorlig overlast. Ingen tyran lever evigt; intet tyranni varer ved. Og så længe medmenneskeligheden findes, vil vi sejre.

Jeg har valgt at udnytte den mulighed, som dette brev giver mig, til at udtrykke min taknemmelighed over at have fået lov til at leve blandt jer. Jeg vil også gerne udtrykke min dybeste respekt for jeres beslutsomhed i kampen for ytringsfriheden. I er en kilde til inspiration.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.