Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Med egne holdninger som målestok

I JP 28/3 kommenterer Bent Jensen min kritik af hans behandling af SV-regeringen (1978-79).

Naturligvis ”ved” Bent Jensen, at der var en SV-regering i Danmark i 1978-79, men han har sandelig gemt denne viden langt af vejen, da han skrev om dens holdning til Natos dobbeltbeslutning.

Ellers kunne han ikke skrive, at Kjeld Olesen efterfulgte K.B. Andersen som udenrigsminister (det var Henning Christophersen); at han deltog i et vigtigt ministermøde den 30. april 1979 (det var Christophersen), og at han efterfølgende forsikrede USA og Storbritannien om, at de kunne regne med dansk støtte til beslutningen.

Det var i stedet Udenrigsministeriets direktør, Eigil Jørgensen, der den 6. september på de fire berørte ministres vegne meddelte USA, at man forstod Natos behov for modernisering, men at dette ikke måtte øge alliancens afhængighed af kernevåben; at moderniseringen måtte ledsages af et konkret initiativ til våbenkontrol; at Danmark var rede til at deltage i fortsatte drøftelser om en positiv beslutning.

Hvis Nato kunne enes om en rimelig modernisering plus et tilfredsstillende våbenkontroltilbud, ville regeringen være villig til at støtte beslutningen og deltage i finansieringen af det via infrastrukturprogrammet.

Så langt, men ikke længere kom SV-regeringen i sine overvejelser. Det er derfor en overfortolkning af kildematerialet at skrive, at »der var ingen forbehold over for dobbeltbeslutningen, hvilket SV-regeringen havde gjort umisforståeligt klart« siden mødet den 30. april.

Afslutningsvis belærer BJ mig om, at han udnytter »et langt bredere og mere omfattende kildemateriale«, end jeg nogensinde har været i nærheden af.

I tilfældet SV-regeringen forholder det sig dog omvendt. I bind 6 af Dansk Udenrigspolitiks Historie fra 2004 refererede jeg til alle de dokumenter, BJ nu påberåber sig, plus en hel del andre centrale kilder såsom embedsmandsnotatet af 26. april 1979 og Eigil Jørgensens budskab til amerikanerne, der glimrer ved deres fravær i ”Ulve, får og vogtere”.

Denne diskussion drejer sig dog ikke alene om, hvilket kildemateriale der bliver anvendt, men nok så meget om hvordan. Hvad angår historikerens forpligtelse til at levere en professionel tolkning af fortiden, svigter BJ desværre alt for ofte.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.