Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Digital myndighed uden ansigt

Massevis af borgere er i digital knibe og føler sig afmægtige over for et system, som de ikke kan overskue og måske knap nok forstå.

Artiklens øverste billede

»Ingen er forpligtet ud over sine evner«, lyder et gammelt latinsk ordsprog. Det betyder, at der er grænser for, hvad vi som mennesker kan stilles til ansvar for. Det betyder også, at vi som samfund hjælper hinanden, hvor viljen er til stede, men hvor evnerne ikke altid rækker.

Desværre er det blevet en sandhed med kraftige modifikationer. De øgede krav til borgerne om at kunne begå sig digitalt i den offentlige forvaltning forpligter nu langt ud over visse borgeres evner.

Jeg blev en af disse borgere.

Min virksomhed har gennem mere end 25 år betalt for en forsikring hos det offentlige, som giver os ret til refusion af sygedagpenge. Vi fik sidste år brug for forsikringen og indberettede digitalt. Desværre får vi ikke signeret, hvilket er en fejl.

Da vi ikke informeres om det, opdager vi det først efter to måneder, men retter fejlen.

Vi tror, at sagen er i orden. Men nej, vi falder for en ”fem ugers-regel” og bliver nægtet to måneders refusion.

En dyr omgang

En banal, men fuld forklarlig fejl på nettet blev en dyr omgang for os.

Eksemplet er desværre ikke enkeltstående. Adskillige borgere er uforsætligt havnet i tilsvarende situationer. De føler sig afmægtige over for en offentlig myndighed, der alene henviser til regler, og som ikke kan tage et menneskeligt hensyn. Der er tale om fejl, man som borger ikke får mulighed for at rette, og som har vidtgående økonomiske konsekvenser.

»Digitaliseringen af Danmark vil ændre mødet mellem borgere, virksomheder og offentlige myndigheder«, skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside. Det er præcist det, den gør. Der er nemlig ikke længere tale om noget møde, og der er derfor heller ikke længere nogen, som kan komme hinanden i møde, når der er afgørende brug for det. Den digitaliserede myndighed er et skærmbillede – uden ansigt.

Johannes Møllehave skriver i ”Den store Møllehave-bog”: »Ansigtet virkeliggør ansvarligheden. Ansvaret møder vi i ansigtet.«

Det digitaliserede menneske bliver ikke længere mødt som et menneske, men som en gestalt, der skal tilpasse sig et skærmbillede, og som enten falder inden for eller uden for en regel. Den fælles forståelse i hinandens ansigt er i Møllehaves forstand gået tabt. Det er ikke længere ”menneskeligt at fejle”.

Borgerne har selvfølgeligt et ansvar, også selvom samfundet er digitaliseret og kompliceret, men de må have de rette vilkår for at kunne magte og håndtere dette ansvar. Der må kunne indrømmes en vis situationsbestemt fleksibilitet og menneskelighed frem for rigid henvisning til regler og rammer.

Tusindvis vil begå fejl

Regeringens digitaliseringsstrategi har bl.a. til formål at effektivisere den offentlige forvaltning, men den burde samtidig have til formål at sikre, at myndighederne får deres menneskelige ansigt tilbage. Hjælpe de borgere, som er i digital knibe, og som føler sig afmægtige over for et system, som de ikke kan overskue og måske knap nok kan forstå.

Det offentlige må bistå borgernes vilje med evnen til at kunne. Det bliver vigtigt i nær fremtid. Eksempelvis skal alle borgere (med visse undtagelser) 1/11 2014 have digital postkasse. Jeg frygter, at der vil være i tusindvis af borgere, som vil komme i klemme. De vil lave fejl, og spørgsmålet er, hvordan de i fremtiden vil blive stillet?

Lovens ånd må råde

Landets love og regler skal selvfølgelig holdes. Lovgiver har haft en mening med at lave loven. Desværre kan reglernes udformning imidlertid være af en sådan karakter, at de i mødet med virkeligheden sætter borgerne i en uretfærdig position. Lovens bogstav må derfor nogle gange vige til fordel for lovens ånd. Hvis borgerne har vist deres gode vilje – i dette tilfælde at ville digitaliseringen, men ved en fejl har vist, at de ikke kunne, må det være myndighedernes opgave at hjælpe borgerne frem for at straffe dem.

Medarbejdere i det offentlige må i fremtiden udstyres med de nødvendige kompetencer til at kunne udvise situationsbestemt fleksibilitet og borgernær service.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen