Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Ukraine gør mindretal aktuelle

I Ukraine er der flere end 21 officielle mindretal. Krisen i landet demonstrerer igen, hvem det går hårdest ud over, når der opstår konflikter mellem nationer: mindretallene. Vi har set de samme scenarier på Balkan i 1990’erne og ja, i Slesvig-Holsten efter 1864. Historien minder os endnu en gang om, at i civiliserede samfund skal de store passe på de små. Her har EU en væsentlig rolle.

EU er et fredens projekt. Derfor skal EU påtage sig at beskytte de over 150 mindretal, der tilsammen er inden for EU’s medlemslande, ligesom vi skal kæmpe for de mindretal, der ligger i det øvrige Europa – eksempelvis i Ukraine.

Fra dansk side har vi en særlig erfaring at bidrage med. Erfaringer, der viser, at mindretalsbeskyttelse ikke blot er en farbar vej, men ultimativt også bliver en gevinst for flertalsbefolkningen.

Som bekendt blev Slesvig i 1920 fredsommeligt delt mellem Danmark og Tyskland efter to folkeafstemninger. Modsat den nyligt afholdte folkeafstemning i Krim blev der sat klare rammer for, hvordan folkeafstemningerne i 1920 skulle afvikles.

Fra fjendskab til venskab

Siden da har Danmark og Tyskland samarbejdet om at skabe bedst mulige forhold og rettigheder for mindretallene på hver side af den nye grænse. Principper, som i efterkrigstiden blev manifesteret i København-Bonn-erklæringerne i 1955.

Man kan ikke påstå, at Danmark og Tyskland altid har gået fredeligt hånd i hånd. Men vi er gået fra fjendskab til venskab ved at beskytte og respektere vores gensidige mindretal, og dermed er vores grænseland blevet et forbillede for hele verden.

Vi kan ikke sidde krisen i Ukraine overhørig. Vi skal stå sammen om at skabe og bevare fred, og her spiller EU en afgørende rolle. Derfor vil vi sætte mindretalsbeskyttelse højere på den europæiske dagsorden. Blandt andet ved at foreslå, at de over 150 mindretal i EU får deres egen kommissærpost, og at mindretalsorganisationerne anerkendes og styrkes som civilsamfundsorganisationer.

Når vi ser den uretfærdighed, som en række mindretal inden for EU’s grænser udsættes for af nationalstaterne, må vi konstatere, at det er tid til, at EU tager teten.

Bidrager vi samtidig fra dansk og tysk side med vores erfaringer, kan vi styrke mindretalsbeskyttelsen på det europæiske kontinent markant.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.