Vandplanerne under hård kritik fra rigsrevisionen
Af Rigsrevisionens kritiske rapport om Miljøministeriets arbejde med vandplanerne fremgår, at »Miljøministeriets arbejde med 1. generation af vandplaner tog udgangspunkt i et usikkert fagligt grundlag«. Siden 1. januar 2007 har Miljøministeriet haft ansvaret for at udarbejde i alt 23 vandplaner.
Ved udgangen af 2009 skulle dette arbejde have været afsluttet, og indsatserne for et godt vandmiljø skulle herefter have været gennemført i femårsperioden 2010–2015. Da vandplanerne endnu ikke er igangsat, er Danmark derfor indstævnet af EU-Kommissionen for manglende opfyldelse af vandrammedirektivet, som trådte i kraft 1. januar 2000.
Mangel på faglige kapaciteter
Rigsrevisionens kritik kan vel bedst oversættes med, at der i Miljøministeriet er mange interesser repræsenteret, hvoraf flere er af mere politiserende art, og at der er en tydelig mangel på faglige kapaciteter. Derfor er det faglige grundlag i dataindsamlingen famlende og af lav kvalitet. Yderligere skriver Rigsrevisionen, at »Miljøministeriet ikke planlagde og styrede 1. generation af vandplaner med tilstrækkelig fokus på at sikre, at vandplanerne blev udarbejdet på et gennemsigtigt grundlag og til tiden«.
Den sidste del af kritikken handler om, at det for borgerne, som er berørt af vandplanerne, ikke er muligt at få fremlagt forståelige begrundelser og registreringer for den lange række af indgreb over for »normal praksis igennem flere generationer«. For eksempel er det forbudt at oprense en lang række grøfter og vandløb, som afvander skovene, landbrugsarealer og byerne.
Langt ringere kvalitet
Landbruget har ført en indædt kamp imod vandplanernes krav til reduktion i brugen af kvælstof på markerne. Det er særdeles velbegrundet, da udbytte og kvalitet af dansk produceret korn allerede er langt ringere end i vore nabolande. For landmænd og konsulenter er det uforståeligt, at vandplanerne lægger op til en yderligere udsultning af afgrøderne og en forarmelse af muldlaget.
Miljøministeriet har "for at føje spot til skade", uden hjemmel i vandrammedirektivet, hævet kravet til reduktion i kvælstofudledningen fra landbrugsdriften med 400 pct. siden vandmiljøplan III i 2004, som i øvrigt blev anset for tilstrækkeligt til at opfylde vandrammedirektivet.
Derfor, kære statsminister Helle Thorning-Schmidt, tag Rigsrevisionens kritik alvorligt, og flyt én gang for alle denne opgave fra Miljøministeriet, som jo hellere vil politisere end lave et regulært fagligt stykke arbejde, som danskerne kan være stolte af.