Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Journalisternes selvpromovering i tv-debatter

Camilla Bundgaard havde i JP 22/3 et vægtigt indlæg om den evindelige kritik og dekonstruktion, der præger debatten i dag.

Det giver anledning til at spørge, hvad journalisters opgave egentligt er, for når man tænker tilbage på mange debatudsendelser i tv, er det slående, at man først og fremmest husker journalistens fremfærd og aggressivitet. Derimod husker man ofte ikke ret meget af, hvad de indkaldte personer, politikere eller debattører har sagt.

Det er tydeligt, at det for journalisten drejer sig om at sætte sig selv og sin egen på forhånd udtænkte dagsorden i centrum, og man sidder spændt og venter på, hvilke knive han/hun har i ærmet i dag.

Nu er det en kendt sag, at journalister af jævne folk bliver betragtet som umådeligt selvoptagne og selvglade, og i mange af disse debatudsendelser bliver denne opfattelse kun bestyrket. Journalistens opgave i egen optik synes at være: Se, hvor jeg kan; er jeg ikke dygtig? Har I lagt mærke til, hvor skrap jeg er?

Argumentation drukner

Hvad personerne eller politikerne har sagt eller siger, drukner helt i journalistens selvpromovering. Det giver anledning til at stille det helt principielle spørgsmål: Er det journalistens fremmeste opgave at sætte sig selv i centrum, så det er hans selviscenesættelse, man husker – eller er det at give rum og plads for de personer, hvis meninger og argumentation man gerne vil have uddybet?

Dette burde journalister hver dag gøre sig klart og altid overveje – og det forhindrer ikke kritiske spørgsmål, hvad der jo er den store mani.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen