Brylds vidtløftige teorier

Claus Bryld fortsætter i JP 25/3 uanfægtet sin strøm af uunderbyggede påstande om Den Kolde Krigs sidste periode, såsom at fredsbevægelser som Nej til Atomvåben var lige så kritiske over for Sovjet som over for USA, samt at disse fredsbevægelser repræsenterede brede politiske kredse og ikke primært venstrefløjen.

Begge påstande er ukorrekte, og Bryld kan da heller ikke angive nogen form for dokumentation. Tværtimod ignorerer han de faktuelle kilder, som jeg tidligere har angivet. Som det fremgår af bl.a. PET-kommissionens beretning, var bl.a. Nej til Atomvåben domineret af personer med tilknytning til venstrefløjen, og man vendte ganske ensidigt sin kritik mod USA og Nato.

I stedet for at forholde sig til dette faktum begiver Bryld sig ud i en komplet ahistorisk sammenligning, hvor situationen i 1980’erne sidestilles med Besættelsen.

I det hele taget forekommer Brylds argumentation besynderlig, som følgende citat glimrende illustrerer:

»De europæiske fredsbevægelser var ”nødvendige” i den forstand, at det ville have været utænkeligt, hvis der ikke var opstået en folkelig modstand mod den grad af oprustning, som fandt sted i begyndelsen af 1980’erne«.

Med andre ord var fredsbevægelserne altså ”nødvendige”, fordi de var nødvendige. Der er tale om en åbenlys cirkelslutning, hvor Brylds påstand finder dokumentation i sig selv.

Påstanden om, at Able Archer-øvelsen i 1983 skulle have bragt verden ud på randen af atomkrig, er og bliver usand, og ukorrekte påstande bliver som bekendt ikke mere sande af at blive gentaget. Bryld refererer sekundærlitteratur, men ignorerer det faktum, at der ganske enkelt ikke findes primærkilder, der kan underbygge hans påstand. Senest har professor Mark Kramer fra Harvard University grundigt afkræftet Able Archer-myten.