Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

En massiv faglig elendighed

Det danske uddannelsessystem er i dag forvandlet til et af de ringeste i Europa.

Artiklens øverste billede

Indtil for 25 år siden var de akademiske lærere på gymnasier og universiteter omfattet af akademisk integritet og pædagogisk autonomi. De fik deres faste løn for at passe deres arbejde, og deres arbejde var at formidle akademiske kundskaber til elever og studenter. Punktum.

Efter min hukommelse fungerede dette glimrende. Danmark havde et af verdens bedste uddannelsessystemer, men i dag er det danske uddannelsessystem forvandlet til et af de ringeste i Europa.

De akademiske traditioner blev som bekendt løbet over ende af de sociale ideologier i 1970’erne, da objektiv viden på RUC måtte vige for marxistisk dogmatik og sindelagskontrol.

Efter Murens fald i 1989 udførtes der på RUC et imponerende stykke ideologisk akrobatik, idet man erstattede den dialektiske materialisme med socialkonstruktivismen, men fastholdt det centralistiske jerngreb ved nu at bekende sig til det neoliberalistiske new public management.

En kinesisk kulturrevolution

Ideologisk set minder udviklingen fra omkring årtusindskiftet på mange måder om den kinesiske kulturrevolution. Man forkastede fuldstændig de tidligere akademiske traditioner. Man indførte en ny omfattende nomenklatura, som ikke fandtes i nogen nudansk ordbog, og som ingen forstod, men som på sælsom vis fremstod som progressiv i dets nedvurdering af objektiv viden.

Viden blev vrængende kaldt for udenadslære (salmevers og kongerækker), og de lærere, som forsøgte at opretholde deres akademiske integritet, blev udstillet som privatpraktiserende (dissidenter).

Som ved den kinesiske kulturrevolution blev traditionelle akademiske kundskaber afskaffet og erstattet med det rent ideologiske begreb: tværfaglighed. Tværfaglighed har intet akademisk, videnskabeligt, fagligt eller pædagogisk grundlag. Kun en lommefilosofisk adkomst, ”at det er bedre at se en sag fra to sider”.

”En videnskabelig artikel”

Alle elever i gymnasiet skal nu lære at skrive ”en videnskabelig artikel” om et kompliceret emne, som de intet som helst aner om, og det anskuet ud fra to forskellige fag. Mig bekendt findes der ingen eksempler på videnskabelige artikler, hvor den samme forfatter har behandlet et emne både fra et naturvidenskabeligt og et humanistisk synspunkt.

Som det altid har gjaldet fra RUC, er formålet med undervisning ikke at tilegne sig viden, men at lære at opsøge viden og vurdere dets ”egnethed” set gennem de ideologiske briller. Dette bliver nu praktiseret i gymnasiet under det stærkt misvisende navn ”almen studieforberedelse”. I det hele taget har det, som tidligere var undervisningssystemets egentlige opgave – at formidle objektiv viden – stort set ingen prioritet længere.

Gymnasier og universiteter drives som produktionsvirksomheder med en hierarkisk ledelse, hvis hovedformål qua taxameterprincippet er at skabe overskud, som udløser bonus til ledelsen.

Kollektiver fra Sovjettiden

Gymnasierne drives som kollektiver i Sovjettiden. Men da de ikke har nogen konkurrence, er kvaliteten naturligvis derefter. Lærerne er fuldstændig blevet frataget deres tidlige faglige og pædagogiske ansvar. Et ansvar, som nu er erstattet med omfattende krav om dokumentation over for en stadigt voksende skare af pædagogiske kommissærer. Forholdet mellem antallet af undervisere og administrativt personale er blevet stærkt forskubbet i sidstnævntes favør, uden at det har ført til nogen som helst forbedringer – tværtimod.

Over for offentligheden fremstiller rektorerne stadig gymnasiet som et velfungerende uddannelsessted, måske efter devisen: Hvad indad tabes, skal udad vindes, for inden for murene hersker der massiv faglig elendighed.

Efter den kinesiske kulturrevolution tog det 25 år at genoprette undervisningssystemet fra ideologisk morads til rationel uddannelse. Hvor lang tid vil der gå, før politikerne indser, at mange års undervisningspolitik har ført til ubodelig skade for dette lands udvikling.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.