Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Ekstra Bladet og fodnoter

I sin anmeldelse af Bent Jensens værk om Den Kolde Krig (JP 25/2) fremhæver Sven Ove Gade med rette værkets dokumentation af Socialdemokratiets sikkerhedspolitiske sideskifte, der førte til den ulyksalige fodnoteperiode.

Med i billedet hører Ekstra Bladets massive kampagne i november-december 1979 rettet imod raketmoderniseringen eller "atomvanviddet", som bladet så utvetydigt udtrykte det.

Forholdet er belyst i Bent Jensens bog.

Bladets tradition?

Ekstra Bladets kampagne var en landsdækkende underskriftindsamling ledsaget af en lang række skriverier af bladets journalister, anført af Bent Falbert, om de ødelæggelser, som atomvanviddet og Nato-generalernes krigsplaner ville bringe ind over Danmark.

Det lykkedes tilsyneladende Ekstra Bladet i forening med en tilsvarende kampagne i dagbladet Information, anført af Jørgen Dragsdahl, at påvirke den politiske beslutningsproces i den af bladet ønskede retning.

I hvert fald ville daværende statsminister Anker Jørgensen pludselig ikke længere være med til at anbefale den såkaldte dobbeltbeslutning på Nato-rådsmødet 12/12 1979, men sendte udenrigsminister Kjeld Olesen til mødet med besked om at anbefale at udsætte beslutningen et halvt år for at give russerne lejlighed til at vise vilje til forhandling om raketterne. Det blev selvfølgelig afvist af de andre Nato-lande.

Chefredaktøren for Ekstra Bladet var jo dengang Sven Ove Gade, og det rejser uvilkårligt spørgsmålet, om Gade dengang virkelig var imod raketmoderniseringen lige som Anker Jørgensen, eller om han blot fulgte bladets traditionelle antimilitaristiske linje, der var i samklang med en bred folkelig modstand imod raketmoderniseringen næret mere af følelser end af fornuft.

Set i lyset af Gades politiske standpunkt og forfatterskab af meget læseværdige biografier om modstandslederne Frode Jakobsen og Jens Toldstrup vil man helst tro det sidste.

Svar:

Underskriftindsamlingen i 1979 hører ikke til Ekstra Bladets stolte stunder. Ansvaret er mit. Som Jacob Hornemann antyder, var den en udløber af bladets mangeårige linje. Kampagnen fik dog ikke synderlige virkninger.

Når Hornemann nævner Frode Jakobsen, kan der måske være grund til at minde om, at han i begyndelsen af 1980’erne i flere kronikker vendte sig mod dobbeltbeslutningen, ja ligefrem gik ind for tanken om at erklære Norden atomvåbenfri. Så langt gik Ekstra Bladet aldrig. I bagklogskabens lys forsømte dog både Nato-tilhængeren Frode Jakobsen og Nato-tilhængeren Sven Ove Gade at tænke sig om. Men hvad med Schlüter-regeringen, som ved ikke at udskrive valg reelt støttede fodnotepolitikken?

Sven Ove Gade

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen