Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Demokratiets kerne er selvejet

Demokratiet fordrer, at selvejet er udbredt til mange, og grundlæggende handler begrebet om individets selvbestemmelsesret.

Artiklens øverste billede

Hvad er demokrati? Jamen, det ved alle vel her i landet. Næh, det er langtfra tilfældet. Ovenikøbet synes de højest uddannede mennesker at være mest uvidende om demokratiets virkelighed. De boglærde kredser om emnet, men følger en forkert bane.

De intellektuelle opfatter demokratiet fejlagtigt. Den boglige klasse definerer nemlig demokratiet politisk. Demokrati er et politisk system med flere partier, får vi at vide. Et parti opstiller en række kandidater til et forestående folketingsvalg. Af denne flok udpeger vælgerne et antal repræsentanter til den lovgivende forsamling.

De bogligt uddannede understreger samtidig den hemmelige stemmeret som afgørende i den demokratiske proces. De valgte af de opstillede kandidater udgør kernen i demokratiet. Således er politik ifølge de veluddannede demokratiets maskinrum.

Demokratiet skal dog ikke forstås bogstaveligt som folkets styre. Selv om der ikke bliver valgt en eneste arbejdsmand, fisker eller damefrisør til Folketinget, endsige en dambruger, landmand eller lastbilchauffør, er der alligevel tale om demokrati. Ikke nok med det. Lad os antage, at samtlige valgte politikere kommer fra samfundets øverste lag, at hver og én tilhører bourgeoisiet, hvad så?

Det vil intet sige, hævder aristokratiet, demokrati er det. Folket har talt.

På den måde bliver overklassens politiske dominans i lovgivningssalen retfærdiggjort. Den situation er nær sin fuldendelse i Danmark såvel som i de omkringliggende lande. Ved kraft af boglig viden, veltalenhed og skriftklogskab vinder de bogkyndige debatten i valgkampen. Nyhedsmagerne i Danmarks Radio jubler. Til lykke, Danmark. Det er en stor dag for demokratiet.

Politik er magt

Men er det demokrati? Nej, men den politiske definition af demokratiet forekommer bekvem for de viderekomne i teksten. Stemmeretten er en metode. Det er systemet med flere partier også. Selve demokratiet er det ikke. Tværtimod.

I et demokrati gælder det om at holde politik i ave. Politik er magt, og magt kan i herværende sammenhæng ikke begribes positivt. Specielt udgør politisk aktivisme en voldsom trussel mod det menige folk. Store mængder af politik udsletter samfundets frizoner. Og det uanset politikkens indhold.

Hvad er da demokrati? Demokrati er en tilstand i samfundet. Grundlæggende handler demokratiet om individets selvbestemmelsesret. Det drejer sig ikke om at stemme, men om at bestemme over sig selv og sit eget. Mennesker må aldrig gøres til brikker i andres spil. Frie nationer opererer følgelig ikke med et fælles mål. Visionære politikere er farlige. Det gode liv definerer individet selv, ligesom det selv vælger veje dertil.

Hjemmets ukrænkelighed

Selvbestemmelsen betyder, at det enkelte menneske har ret til at erhverve ejendom og disponere frit over den. Ukrænkelig ejendomsret er så fundamental, at den afgør kraften i andre rettigheder. Den puster liv i den åndelige frihed. Kort sagt, hjemmets ukrænkelighed og frihed i næringen udgør kernen i demokratiet.

Privatejede bedrifter decentraliserer samfundet. Det kan ikke siges for tit. Alligevel er emnet ganske fraværende i nutidens debat. Brede vifter af selvstændige næringsdrivende forhindrer tendenser til magtkoncentration. I et demokrati udgør selvejet en frizone. Frie territorier bliver ikke antastet af politik.

Mange ejerskaber danner bolværker mod politik og embedsstyre. En ekstra selvejer betyder en ekstra decentralisering af samfundet. Demokratiet eksisterer der, hvor private næringsdrivende får lov til at arbejde i fred med deres eget. Altså fordrer demokratiet, at selvejet er udbredt til mange.

Livslysten formørkes

Et stærkt civilsamfund udgør en nødvendighed i demokratiet. Civilsamfundet må eje styrke til at holde politikvæsenets nede.

Imidlertid er nutidens intellektuelle vilde med politik. De vil magten. Just af den grund undertrykkes selvejesamfundet. Selvejerne overdynges med politiske krav. Regelmassen er voldsom. Den slår selvbestemmelsen i stykker. Livslysten formørkes. Kontrollørerne ankommer. Volden banker på. Frygten fylder rummet.

Kan politik under disse omstændigheder virkelig defineres som demokratisk?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen