Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Den evige nejsiger

Danmarks Lærerforening med formanden, Anders Bondo Christensen, i spidsen ligger, som den har redt. Lærerne kunne sandsynligvis have undgået lockouten og mange af de store ændringer i deres arbejdsforhold, hvis foreningen havde sagt ja til daværende undervisningsminister Bertel Haarders tilbud om en betragtelig lønstigning og større fleksibilitet.

Til gengæld skulle de undervise lidt mere, to lektioner om ugen. Dvs. fra normalt 24 til 26 lektioner om ugen. Men Mister Njet i skikkelse af Anders Bondo vægtede igen kortere arbejdstid højere end mere i løn, og det var en meget stor fejl, som fik vidtrækkende konsekvenser for lærerne.

Anders Bondo Christensen er blevet kendt som den evige nejsiger, ligesom den tidligere sovjetiske udenrigsminister Andrej Gromyko, og han er desværre ikke blevet klogere. Intet under, at modparten i KL (kommunernes landsforening) mistede tålmodigheden.

På Rønshovedgruppens netop overståede seminar på Rønshoved Højskole erklærede Anders Bondo frejdigt og med eftertryk, at skolelederne ikke skal lede og fordele arbejdet. Det blev dog lovfæstet klart og tydeligt allerede i folkeskoleloven i 1993, og undertegnede og forhåbentlig alle mine kolleger har siden ledet og fordelt arbejdet med hensyn til fag, klasser, timer og andre opgaver.

Det var den bedste af de mange reformer, som jeg har oplevet. Indtil da skulle alt godkendes af de daværende lærerråd, og det var ulideligt.

Den fælles referenceramme

I den nye folkeskolereform er ledelsesretten endda blevet udvidet til også at omfatte forberedelsestiden. Så Anders Bondo Christensen udtalte sig mod bedre vidende. Desværre har han heller ikke skiftet holdning til et andet vigtigt forhold i folkeskolen. Anders Bondo Christensen erklærede nemlig, at Danmarks Lærerforening fortsat er imod kanon’er i fag som dansk litteratur, historie og sang.

Det vil sige, at man er imod, at der skal være en kerne af vigtige, fælles emner, som alle folkeskolens elever bør stifte bekendtskab med. Disse fælles emner giver alle folkeskolens elever en fælles referenceramme eller en fælles kultur. Lærerforeningens holdning understreger med al tydelighed, at folkeskolen ikke længere har den kulturbærende rolle i det danske samfund, som den tidligere havde.

Hvor er det forstemmende.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.