Hvor er vi på vej hen?

Kigger man i menneskehedens bakspejl, skal man kun 80 år tilbage i historien, før man møder en politisk verdenssituation, som næsten identisk tilsvarer de politiske tilstande der i øjeblikket bliver mere og mere synlige for alle nationers befolkninger. Historien viser med uhyggelig tydelighed, at menneskeheden selv efter 80 års "tænkepause" ikke kan eller ønsker at tage ved lære af fortidens rædsler.

Dengang forårsaget af ganske få mennesker med et tilsyneladende utæmmeligt magtbegær. Måske et personligt, følelsesladet magtbegær, som skal tilfredsstilles for at vise, hvor god man er til at styrke sit lands og sit eget egos ”storhed”.

I 1933 var det den nye magthaver i Tyskland, som startede rædslerne med anvendelse af den annekterende salamimetode = Rhinlandet, Østrig, Polen osv., indtil verden stod i brand. En brand, som kostede mange millioner menneskeliv og desuden mange millioner menneskers ulykkelige skæbne/tilværelse. I dag synes den samme ”små bidder ad gangen”-metode at være taget i brug af Rusland.

80 års tænkepause har åbenbart kun resulteret i en lærdom. Lærdommen om, hvordan man skaber ufred og ulykker for millioner af andre mennesker på jordkloden, blot for egen vindings skyld. For 80 år siden søgte nogle statsledere at bibeholde freden imellem nationerne. Det var Chamberlain, som med et alt for vagt forsøg totalt mislykkedes i fredsforhandlingerne. I dag søger mange flere statsledere i forening at undgå verdenskonflikten, men måske er de ganske som Chamberlain tilsyneladende alt for spage i mælet og uden evne til at lade modparten forstå, at situationen kan få alvorlige konsekvenser. Det uhyggelige er jo for menigmand, at tanken om en storkrig presser sig mere og mere på.

Nogle mennesker (måske forskere?) har erklæret mennesket for det mest intelligente væsen på jordkloden. Hvis det er en rigtig påstand, hvad forstår man så ved intelligens? Evnen til at samarbejde positivt med medmennesker eller evnen til at udrydde mennesker, som står i vejen for eget magtbegær?