Overlægerne ønsker ingen kongekultur

Jyllands-Posten har gennem længere tid omtalt misbrug af forskningsmidler på Rigshospitalets hjertecenter, og 16/3 beskrev flere anonyme kilder en kultur, hvor overlægerne og professorerne skulle være ”konger”, som kunne gøre, hvad der passer dem på deres afdelinger.

Det var på mange måder rystende læsning. En omgang med forskningsmidler som beskrevet i artiklen er helt uforsvarlig og dybt skadelig for den lægevidenskabelige forsknings omdømme. Jeg må indrømme, at det også gjorde indtryk at se, at ingen vil lægge navn til deres kritik af en kultur, som angiveligt skulle være en del af forklaringen på misbruget.

Behov for at få ryddet op

Ingen moderne arbejdsplads kan være tjent med en kultur, hvor nogle medarbejdere tror, at de kan sætte sig ud over helt elementære regler. Det kan simpelthen ikke passe, at man skal være nødt til at optræde anonymt for at tage en debat om dette. Når det alligevel sker, understreger det et behov for at få ryddet op og skabt større åbenhed.

Det vil være dybt skadeligt for patienterne og sundhedsvæsenet, hvis sagen på Rigshospitalet fører til en generel mistænkeliggørelse af den lægevidenskabelige forskning. Vi har brug for nye behandlinger og lægemidler, og disse kan ikke udvikles uden forskning på sygehusene.

Som formand for Overlægeforeningen, der organiserer landets 6.000 overlæger, vil jeg derfor opfordre ledelserne på landets sygehuse til at sikre, at der overalt er klare og gennemsigtige regler for brug af forskningsmidler.

Vi har et stort antal dygtige forskere, og det er afgørende for tilliden til forskningen, at der er styr på pengene. Mit ønske er, at forskerne har mulighed for at gøre det, de er bedst til. Og derfor bør sygehusene sørge for, at de får den nødvendige hjælp til administration og styring af de ofte store og komplicerede budgetter.

Manglende kontrol

Sagen fra Rigshospitalet viser jo, at det er helt afgørende, at ledelsen udstikker klare retningslinjer og sikrer, at de bliver overholdt. Manglende kontrol kan på ingen måde retfærdiggøre misbrug, men det kan desværre føre til, at medarbejderne oplever det som blåstempling af en forkert praksis – med de skadelige følger det har.

Derfor håber jeg, at artiklerne i Jyllands-Posten vil bidrage til en kultur i sundhedsvæsenet, hvor der er åbenhed og respekt for folks faglighed og dygtighed, og hvor medarbejderne får ordentlige betingelser for at udføre deres arbejde.

Hvis artiklerne fører til et opgør med eventuelle misforståede og usaglige hierarkier og kutymer, vil det kun være godt, men hvis det fører til indførelse af endnu mere bureaukrati i sundhedsvæsenet, taber vi alle, ikke mindst patienterne.