Var fredsbevægelserne nødvendige?

Claus Bryld havde 9/3 en kronik med titlen: “Derfor var fredsbevægelserne nødvendige”. Det fremgår heraf, at Sovjet gik ind i Afghanistan i 1979. Året efter blev Ronald Reagan præsident i USA og startede en massiv oprustning. Det var efter CB’s opfattelse meget farligt, men faktum er, at Berlinmuren faldt i 1989, og Sovjetunionen blev opløst i 1991.

Det fremgår af CB’s kronik, at fredsbevægelserne vendte sig mod den amerikanske oprustning med krav om ensidig vestlig nedrustning.

Spørgsmålet er derfor: Var det Reagans oprustning eller fredsbevægelsernes krav om nedrustning, der forårsagede denne udvikling?

Spørgsmålet er enkelt at besvare, for det var Reagan og ikke fredsbevægelserne, der styrede Vestens politik. Det kan derfor ikke passe, når CB vil bilde os ind, at fredsbevægelserne havde nogen som helst indflydelse på, at Gorbatjov begyndte at forhandle nedrustning med Reagan.

Men hvorfor gik Gorbatjov så med til at nedruste massivt? Var det, fordi han var bange for Reagans oprustning? Nej, for så ville han have fortsat oprustningen og beholdt de sovjetiske baser i Østeuropa.

Hvad så med Gorbatjovs forgængere? Var de bange for vestmagterne? Nej, for styrkeforholdet var det samme som under Gorbatjov.

Løgnen blev afsløret

Hvorfor blev de så ved med at opruste? Fordi styret hvilede på en løgn om, at truslen fra vestmagterne gjorde det nødvendigt at opruste og have et stærkt internt sikkerhedsapparat, som kunne bekæmpe styrets fjender.

Denne løgn blev afsløret, da Gorbatjov besluttede at nedruste og trække sig ud af Østeuropa. Derfor faldt de kommunistiske regimer i Østeuropa og Sovjet.

Hvor efterlader det så fredsbevægelserne? Som de nyttige idioter, der understøttede myten om, at det var den vestlige oprustning, der truede freden. Dermed medvirkede de til at afstive de kommunistiske regimer og legitimere oprustningen og undertrykkelsen i Østblokken.