Derfor ødelægger man en far

JP’s artikel 14/2 »En skideballe til Sveriges socialsystem« er et interview med Daniel Dencik. Filmskaberen og forfatteren har lige udgivet bogen "Sådan ødelægger man en far". Bogen er en rystende fortælling om, hvordan en far mister sine børn i et svensk kafkask bureaukrati uden at have gjort noget galt. Uden at have været en dårlig far.

I en ellers udmærket artikel stilles det helt naturlige spørgsmål: Hvorfor? DD har jo ikke gjort noget galt. Noget må han da have gjort. Det kan da ikke give nogen mening, at staten fratager to børn retten til deres far og omvendt, hvis han ikke har gjort noget galt, er en god far og elsker sine børn.

Ikke skyldig i noget som helst

Journalisten forstår det ikke. Det er heller ikke nemt at forstå, men der er en grund. Jeg har ikke et indgående kendskab til svensk forældremyndighedslov, men jeg kender den danske. Jeg har beskæftiget mig med området i mange år og kender den almindelige praksis. Lur mig, om ikke svensk og dansk lov ligner hinanden på dette område.

Svaret på, hvorfor fædre som DD i tusindtal mister retten til at se deres børn, er enkelt. Det står i loven. Loven siger, at hvis der er konflikt imellem to forældre, suspenderer man samværet. Også hvis samværsforælderen ikke er skyldig i noget som helst. Skyldsspørgsmålet er lige så irrelevant ifølge loven som samværsforælderens forældreevne.

Skyldsspørgsmål uden betydning

Forældreansvarslovens vejledning om samvær pkt. 14:

»En bopælsforælders hindring af barnets kontakt med samværsforælderen kan dog i visse tilfælde have et sådant omfang og kan påvirke barnet på en sådan måde, at der er frygt for barnets trivsel.«

»Hvis forældrenes konflikt påvirker barnet for meget, og den børnesagkyndige undersøgelse bekræfter dette, taler dette for en afgørelse om afslag på eller ophævelse af samværet.«

»Skyldsspørgsmålet har ikke betydning for vurderingen, og ofte vil det også være vanskeligt under sagsbehandlingen – endsige umuligt – at fastslå, hvem af forældrene, der bærer hovedansvaret for konflikten.

Det afgørende for vurderingen er således, hvordan konflikten påvirker barnet og ikke, hvem denne skyldes.«

Det gælder barnets tarv

Det er med andre ord politisk bestemt, at samværsforældre, som udgøres af 90 pct. fædre, skal miste retten til at se deres børn ved konflikt. Det eneste, som har relevans for afgørelsen, er den pågældende forælders juridiske status. Laver bopælsforælderen konflikter, fjernes samværsforælderen. Så enkelt er det.

Jeg kender ikke DD’s sag, men til spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt, at han har mistet sine børn, fordi hans børns mor har lavet konflikter og anklaget ham for alt imellem himmel og jord, og at han i alle anklager efterfølgende er blevet renset for enhver mistanke og er fuldstændig uskyldig, er svaret: ja.

Årsagen til denne lovgivning og praksis er ”barnets tarv”, synes vores politikere, og derfor ødelægger man en far.