Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Er patenter en god idé?

Selvfølgelig er patentdomstolen en god idé, fordi det kan strømline Djøf’ernes elskede juridiske maskineri. Om patenter så overhovedet er en god idé, kommer i anden række.

Artiklens øverste billede

Inden Danmark stemmer sig ind i en EU’s patentdomstol, bør der en dybere debat til om det fornuftige i patenter overhovedet. En ting er nemlig sikkert: Når først vi har tilsluttet os patentdomstolen, er den debat mere eller mindre lukket, fordi patenters betydning fremover skal ændres i EU-regi og af patentdomstolen selv.

Erfaringen med EU-domstolens afgørelser er jo, at landene bare retter ind frem for at tage sagerne op politisk i EU. Dertil kommer, at patenter først og fremmest gavner advokater og jurister, en stand, som i stor stil er ansatte i EU-systemet. Jeg har selv som tidligere ansat ved et multinationalt selskab stiftet bekendtskab med patenter og fik mit navn på en enkelt ansøgning. Når man arbejder i et stort selskab, skal man være ekstra opmærksom på, at det, man laver, ikke krænker andres patenter, idet store firmaer løber en større risiko for at blive sagsøgt end små, simpelthen fordi der er flere penge at komme efter.

Et effektivt værn

Omvendt har de store virksomheder ofte et effektivt værn mod patentsøgsmål, idet de kan lave aftaler med andre store virksomheder om ikke at sagsøge hinanden. Hvis to virksomheder hver har en portefølje på flere tusinde patenter, kan de holde hinanden i skak med disse. Det var set i det lys, at jeg var med til at indgive en patentansøgning, idet selskabet ønskede at styrke sin patentportefølje og derfor gav bonusser for at lave patentansøgninger.

Jeg tvivler faktisk på, om der kigges på indholdet af patenterne, når disse aftaler indgås; der tælles kun. Af den grund laves der masser af patentansøgninger, som aldrig burde være lavet.

Resultatet er, at der hvert år indgives flere hundredetusinde patentansøgninger. Hvis man har set sådan et patent, går det op for én, hvor komplet umulig en opgave det egentlig er at sikre sig mod, at det produkt, som man er ved at udvikle, ikke krænker et eller andet patent. Man skal reelt gennemlæse flere millioner dokumenter minutiøst. Det lader sig bare ikke gøre. Den mest anvendte metode er derfor at estimere, hvor lang tid det vil tage at udvikle et alternativ, som omgår en eventuel krænkelse af intellektuel ejendomsret.

Påtrængende diskussion

Set fra en lille virksomheds synsvinkel er patenter endnu mere umulige at have med at gøre. De har slet ikke de samme ressourcer til at lade højt kvalificerede medarbejdere spilde tid på at undersøge patenter. Hvis virksomheden holder tilstrækkeligt lav profil, er risikoen for problemer lille, men får virksomheden succes og vokser, er der med garanti nogen, som vil have en del af kagen – hvis ikke det hele.

Behovet for en diskussion af, hvad der kan patenteres, er derfor påtrængende, inden det hele overlades til en domstol.

På det medicinske område kan man med en vis ret se en fornuft i at have patenter, idet medicinalfirmaerne for at få godkendt deres medicin er nødt til at lægge alle kortene frem med indholdsstoffer, produktionsmetode osv. Tilmed pålægges medicinalfirmaerne nogle ikke ubetydelige omkostninger med at teste stofferne. Derfor ligger medicinalindustrien nærmere den oprindelige tanke bag patenter end resten af industrien.

Menneskerettighedsdomstolen og EU-domstolen er desværre kendt for at lave politiske domme, som rent faktisk flytter juridiske grænser. Derfor er risikoen for, at en patentdomstol gør det samme, oplagt.

Grænserne flyttes

Enhver domstol vil søge at markere sin egen magt, og i tilfældet patentdomstolen vil dette sandsynligvis ske i form af flere domme, som flytter grænserne for, hvad der kan patenteres.

Domstole kan dog ikke ændre lovene, og hvis loven ændres, skal domstolen rette ind. Desværre ser vi oftest det modsatte med EU-domstolen. Det er svært at lave politik på EU-plan. Hver en traktat er en evig kamp, når små 30 lande skal være enige om hvert et komma. Ingen har lyst til at være den, som beder om at få åbnet en traktat eller et direktiv igen.

Jo mere der kan patenteres, jo mere magt har domstolen, og derfor er debatten så vigtig. Softwarepatenter er f.eks. formelt ikke gyldige ret mange steder i verden, men alligevel indsendes der ca. 100.000 stk. hvert år på verdensplan, som relaterer sig til software. Fordi loven ikke er klar, og der findes undtagelser, så ligger afgørelsen i sidste ende hos en domstol, om et softwarepatent kan håndhæves eller ej.

Derfor vil en domstol, som kun arbejder med patenter, med al sandsynlighed være tilbøjelig til oftere at sige ja til et patent end nej, og så kommer softwarepatenter ind ad bagdøren, og om 20-30 år siger juristerne i EU, at nu kan vi lige så godt skrive det ind i patentkonventionen.

For 100 år siden kunne patenter virkelig beskytte Ole Opfinder, men den tid er for længst forsvundet. Den gruppe, som i dag har størst udbytte af patenter, er advokater og jurister. Det er advokater, som kører patentsagerne ved retten. Det er advokater, som udnævnes til dommere ved domstolene. Det er advokater, som sender (trussels)breve til virksomheder med opfordringer til frivilligt at betale en masse penge for at undgå en dyr retssag. Det er jurister, der sidder på patentkontorerne og behandler ansøgningerne.

DI siger, at det er en god idé at tilslutte sig patentdomstolen, men hvem er DI egentlig? Jeg vil gætte på, at størstedelen af de ansatte hos DI er djøf’ere. Det samme gælder alle embedsmændene i ministerierne og de politiske partiers politiske medarbejdere – for ikke at glemme politikerne selv.

Oceaner af dokumenter

Djøf kommer jo af Danmarks Jurist- og Økonomforbund, og hidtil har det været økonomerne, som har stået for skud i kritikken af djøfiseringen af samfundet. Juristerne sætter måske et endnu værre aftryk, fordi det er helt naturligt for dem med oceaner af juridiske dokumenter.

Derfor er patenter og patentdomstolen en god idé, når man spørger DI og politikerne. De er jo djøf’ere alle sammen. De lever for meget i deres egen selvbekræftende verden og har ikke øje for, at manden på gulvet bliver fremmedgjort i deres juristeri, samt at erhvervslivet tvinges til at ansætte en hær af djøf’ere for at sikre, at virksomheden drives i overensstemmelse med de tusinder af regler, herunder patenter, som udstedes hvert år. Selvfølgelig er patentdomstolen en god idé, fordi det kan strømline djøf’ernes elskede juridiske maskineri. Om patenter så overhovedet er en god idé, og hvad der bør kunne patenteres, kommer i anden række, men det er faktisk det, som er det vigtige.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.