Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Israel er ikke en bananrepublik

Det er virkelig pinligt, at Inger Genefke og hendes følge har tilladt sig at melde Israels tidligere ambassadør i Danmark Carmi Gillon til politiet med en anklage om, at han skulle have udøvet tortur i sin egenskab af chef for den israelske efterretningstjeneste.

Anmeldelsen har formentlig udgangspunkt i Gillons udtalelse om »moderat fysisk pres«. Hvilket jo ikke nødvendigvis er det samme som tortur. Man må i det hele taget sige, at anmelderne ikke har fremført noget som helst bevis for deres påstande.

Fhv. ambassadør Gillon kommer ikke fra en bananrepublik, men fra et retssamfund med uafhængige domstole og en fri presse. Tortur er forbudt i Israel. Skulle nogen alligevel have udøvet tortur, kan der anlægges sag ved israelske domstole.

Israel er ikke en bananrepublik eller en stat som Pinochets Chile. Der er således ikke nogen som helst grund til, at israelske militære eller politiske ledere skal stilles for danske domstole.

To aftaler, vi er glade for

Der er også en anden betragtning, som bør gøres gældende.

Hvis man kun vil forhandle med folk, der har en helt ulastelig baggrund, kan man ikke føre forhandlinger med mange repræsentanter fra Mellemøsten. Man kunne f.eks. aldrig have fået Oslo-aftalen mellem Israel og palæstinenserne. Den blev som bekendt undertegnet i Washington af Arafat, der havde foretaget talrige kidnapninger af fly og terroraktioner. Man kunne heller ikke have fået Camp David-aftalen i 1979, der indebar fred mellem Israel og Egypten og blev undertegnet af hhv. præsident Sadat og Menachem Begin. Sadat havde som bekendt startet en ulovlig angrebskrig mod Israel i 1973, og næppe alt, hvad Begin havde foretaget sig under Israels uafhængighedskrig 1948-49, kunne vel holde i en ret. Jeg tror alligevel, at de fleste i dag er meget glade for disse aftaler.

Politianmeldelsen af Carmi Gillon er ikke alene udtryk for naivitet, den er også en kolossal fornærmelse mod både Gillon personligt og mod staten Israel. Som dansker kan man kun skamme sig.

Den jødiske stat står med nogle sikkerhedsproblemer, der rejser mange dilemmaer. Hvor langt kan man gå, når man vil bremse terrorister, der ønsker at sprænge en bus eller en børnehave i luften? Hvad gør man, når der en tikkende bombe?

Jeg tror, at Inger Genefke kæmper af et ærligt hjerte, men hun lader sig misbruge af folk med en anden dagsorden. Folk, der ønsker at dæmonisere Israel ved at dæmonisere israelske ledere og således fratage landet dets legitimitet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.