Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Landdistrikterne taber igen

Artiklens øverste billede
Hvis støtten forsvinder, er det ikke sikkert, at vores ildsjæle vil fortsætte med at indfri politikernes romantiske drøm om små, fine naturperler fordelt over hele landet. Arkivfoto: Gregers Tycho

I forbindelse med den kommende landbrugsreform i EU vil Fødevareministeriet hæve bundgrænsen for hektarstøtte fra 2 til 5 hektar.

En lille gevinst for NaturErhvervsstyrelsen på kort sigt, men et stort tab for bosætningen og naturen i landdistrikterne på langt sigt.

Fødevareministeriet skubber til en strukturudvikling, som ministeriet åbenbart ikke kan se konsekvenserne af. En udvikling i retning af flere intensivt dyrkede arealer og færre naturperler plejet

i miljøministerens ånd med afgræsning og ekstensiv natur.

De små naturperler

Det er de små landbrug, der har mulighederne for at pleje de små naturperler.

Indtil nu har hektarstøtten været et godt incitament for bøvlet med at få de besværlige arealer plejet. Dette kan miljøtilsagnene slet ikke løfte alene.

Bliver disse små arealer lejet ud til professionelle landmænd, ja, så bliver de naturligt en del af den intensive drift, som kræves af landbrugsdriften for at holde kreditorerne fra døren.

Hvis dette forslag går igennem, kommer det til at påvirke 8.000 mindre landbrug. Har vi råd til at miste 8.000 potentielle naturplejere og ildsjæle pga. en mindre administrativ lettelse i Fødevareministeriet?

Salgsprisen for mindre ejendomme vil styrtdykke, da muligheden for erhvervsmæssig drift i skattemæssig forstand umuliggøres. Bosætningen vil dale, da det vil blive endnu mindre attraktivt at bo i landdistrikterne på en lille ejendom.

Bøvl uden en krone

Hæves bundgrænsen for enkeltbetalingen, mister vi de ildsjæle, der har overskud til at tage ansvar for de små arealer. Det er de deltidslandmænd, der, når de kommer hjem fra deres arbejde, tager fat og arbejder videre derhjemme på ejendommen. Med enkeltbetalingen har de trods alt fået lidt for deres indsats.

Nu tvinges ejere af små ejendomme til enten at overdrage deres små naturperler til nabolandmanden eller at bøvle videre uden at få en krone for det. Hvis støtten forsvinder, er det ikke sikkert, at vores ildsjæle vil fortsætte med at indfri politikernes romantiske drøm om små, fine naturperler fordelt over hele landet. Mange vil tænke sig om en ekstra gang – er det bøvlet værd?

Fødevareministeren mener åbenbart ikke, at arealer under fem hektar er arbejdet værd, hvorfor skulle vi så?

Man føler sig lidt dum

Man føler sig lidt dum, når man har valgt at bo på landet.

Det er besværligt, langt fra beslutningerne, og der forventes en umenneskelig indsats for naturen, biodiversitet, miljø osv. af os, der bor herude. Nej, man skulle bo i en storby i en bekvemmelig lejlighed med offentlige transportmidler, boligsikring og alt inden for behagelig rækkevidde.

Så kan man i bedste mening lave forslag til, hvordan enkeltbetalingen skal fordeles derude, uden at det kommer til at påvirke én selv.

At naturen gror til, og landejendomme forfalder, fordi de ikke kan sælges, ja, det kan man jo altid sige, er landbrugets skyld.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.