Illusion om modpartens skyld
Under overskriften ”Den sande historie om Israel” leverer Finn Nielsen 13/12 den kendte muslimske propagandavariant, som ikke har meget at gøre med den historiske virkelighed.
Israels historie begynder ikke i 1930’erne, men går mindst 3.000 år tilbage afhængig af, om man regner begyndelsen til Abrahams tid eller først fra kongernes æra. Vil man forstå den nyere tids historie, må man i det mindste begynde med tiden omkring 1860, da osmansk skatteplyndring enten havde drevet jordbrugerne ind til en kummerlig tilværelse i byerne eller bort til andre egne og i stort omfang efterladt det såkaldte Hellige Land øde og forsømt, sådan som det er beskrevet i Mark Twains rejsebeskrivelse ”Innocents Abroad”.
Denne områdets tilstand i forbindelse med de polsk-russiske pogromer omkring 1880 medførte, at en strøm af jødiske flygtninge herfra stilede mod det område, som i jødedom anses for gudlovet, og som nu trængte til frugten af arbejdsivrige hænder. I løbet af kun omkring 40 år fik disse flygtninge bragt området på fode igen til glæde for både jøder, osmanske skatteopkrævere og alle de arabere, der strømmede til, lokket af de igen opståede gode handelsmuligheder.
Jødernes indsats gjorde indvandringen til en sådan succeshistorie, at de muslimske gejstlige ikke stiltiende kunne se på, at jøderne var blevet områdets dominerende faktor i direkte modstrid med den rolle, som den islamiske trilogi tilkender jøder. Derfor indledte de omkring 1922 en serie massakrer på forsvarsløse jødiske agrarfamilier ud fra den opfattelse, at når de var flygtet fra pogromer i Europa, ville de nok også flygte fra tilsvarende muslimske.
Fjendtligheder eskalerede
I stedet tog jøderne kampen op, idet de dels bevæbnede sig, dels fortificerede deres kibbutzer. Herfra er fjendtlighederne gradvist eskaleret til det, vi kender i dag, altid muslimsk initieret med begrundelse i islam.
Mange hundrede års erfaring med jøders underkuelse under muslimsk besættelse fostrede ideen om zionisme, hvor jøder kunne leve som frie på altid jødisk beboet jord uden at være forfulgt af muslimers religiøst betingede evige had.
Det hører vist grundlæggende til menneskelig retsopfattelse, at uanset grund, er den, der indleder strid, også den, der er må påtage sig ansvaret for opstået fjendtlighed. Svækker påtagelse af denne ansvarlighed den ansvarliges agenda, vil denne ofte ty til gennem propaganda at skabe en illusion om modpartens skyld. For øvrigt er selv det nævnte antal ”fordrevne” mere end fordoblet i forhold til det mulige, man må komme til, når man tager kendte folketællingstal i betragtning sammen med FN’s grundlag for grænsetegningen.