Reformer gav forringelser

Et glimrende indlæg af Camilla-Dorthea Bundgaard i JP 7/12. Men hvad, hun skriver, gælder ikke blot folkeskolen, men også for resten af vores uddannelsessystem. Gymnasiet som akademisk grunduddannelse er blevet fuldstændig fagligt undermineret af reformpædagogikken. I dag fungerer gymnasiet ikke som en skole, men som en produktionsvirksomhed med et ledelseshierarki, som er hentet fra erhvervslivet.

Det er ikke længere undervisningen og de faglige kvalifikationer, der er drivkraften i gymnasiet, men derimod taxameterprincippet, der udløser et beløb for hver elev, der gennemfører. Gymnasiet har imidlertid ingen konkurrence, så sammenligningen med produktionsvirksomheder i Sovjettiden er ikke helt hen i vejret, både hvad angår effektivitet og kvalitet.

Alle reformer, der er gennemført af vores undervisningssystem siden folkeskolereformen i 1975, har kun ført til varige forringelser. Det danske uddannelsessystem er kvalitetsmæssigt i samme forfatning som produktionsvirksomheder i østlandene før Murens fald. Vejen frem er blokeret af reformpædagogikken. Vi kan kun frelse undervisningssystemet ved at lade ”pædagogmuren” falde og føre det tilbage til de grundlæggende principper, som herskede i folkeskolen fra 1958-1975 og i gymnasiet fra 1963-1988.