Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Ateist og fan af folkekirken

Artiklens øverste billede
Et godt eksempel på, at folkekirken tvinges til rummelighed, er indførelsen af homovielser. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

Jeg er ateist. Og jeg er fan af folkekirken.

Hvad er det, der har gjort Danmark til et af de mest sekulære samfund i verden? Er det vores folkeskole, er det vores folkelige oplysning, eller er det vores folkestyre? Nej. Den institution i Danmark, der har gjort mest for vores sekularisering, vores høje grad af mistro over for religiøse dogmer, er paradoksalt nok vores egen folkekirke.

Det er kendetegnende for enhver religion, at den må opdele verden i “os og dem”. Alle tilhængere af en bestemt religion må mene, at lige præcis deres har de rigtige svar på tilværelsens spørgsmål. “De andre”, derimod, kan måske have fat i noget, men ultimativt er de på det gale spor.

I den kontekst gør folkekirken noget helt fantastisk. Eftersom det er folkets kirke, bliver den tvunget til rummelighed. Den afhænger af folkets støtte, og derfor må den overtage folkets holdninger.

Mange melder sig ud

Et godt eksempel på det er indførelsen af homovielser i danske kirker. Modstanderne, en lille gruppe inden for folkekirken, mente, at homoseksuelle ikke kan vies. Ægteskabet består mellem en mand og en kvinde, var deres argument. Det er nok også den mest udbredte kristne opfattelse af ægteskabet på verdensplan, og der findes talrige eksempler i Bibelen, der kan tolkes sådan.

Alligevel vandt de sekulære værdier. De vandt, fordi folkekirkens flertal delte disse værdier i overensstemmelse med befolkningen.

Desto mere sekulær befolkningen bliver, desto mere sekulær bliver folkekirken. Skønt mange melder sig ud, er de fleste stadig medlem. Det truer det religiøse indhold, idet kristendommen mister sin eksklusive kraft, som er det, religioner bygger på.

Danmark har ikke haft nogen bedre vaccine mod religiøs fundamentalisme og dødssyge dogmer end institutionaliseringen af flertallets religion. Folkekirkens version af kristendommen er som en lunken suppe, der i takt med samfundets fremskridt tyndes op med sekulariseringens iskolde postevand.

Gennemsyres af religion

Som ateist er jeg fan af folkekirkens evne til at styre væk fra et samfund, der gennemsyres af religion. Det er et paradoks, men jeg er overbevist om, at vi nyder frugterne af en statsreligion, hvorimod lande med en egentlig sekulær forfatning, såsom USA, må leve med de økonomisk stærke interesser fra de private kirker. Skønt det måske er de fleste ateisters holdning, at kirke og stat bør adskilles, kan jeg ikke advare nok imod det. Enhver ateist bør være realistisk og anerkende folkekirkens iboende evne til at opbløde religionens stive dogmer.

Med folkekirken har flertallets magt taget styringen over kristendommen. Men hvad med de andre religioner? Hvad med vores næststørste religion? Hvis man er bange for islams indflydelse på det danske samfund, er der kun én ting at gøre: At oprette folkemoskeen. Eller bedre: En institutionalisering af alle landets store religioner efter, hvor mange procent af befolkningen som bekender sig til denne eller hin religion. Det kunne f.eks. være 10 pct.

Statsreligion er et hit

På den måde får vi åbnet islam for folket, så alle, der vil, kan være med til at forandre religionen, i samme retning som kristendommen er blevet forandret.

Skønt det er i strid med den sekulære samfundsmodel, er statsreligion efter min mening et hit. Jeg forestiller mig et Danmark med de største religioner tøjlet fast i statslige institutioner, bundet af befolkningens vilje. Jeg drømmer om religioner lige så tandløse som monarkiet. Men her til sidst vil jeg endnu en gang gerne – som ateist – sige tak til folkekirken for dens hidtidige præstation. Tak, fordi I har befriet os fra kristendommen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.