Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Uden grundforskning – ingen innovation

Artiklens øverste billede
Den nyligt opdagede Higgs-partikel er et eksempel på, at grundforskning og anvendt forskning går hånd i hånd. Den har ingen umiddelbar nytteværdi, men er med til at bekræfte de modeller, vi bruger, når vi beskriver naturen. Illustration: CERN/AP

I Jyllands-Posten 6/9 slår DI’s Charlotte Rønhof til lyd for, at der kanaliseres flere forskningsmidler ud i de tekniske videnskaber.

Rønhof anerkender, at der selvfølgelig også skal prioriteres midler til andre forskningsområder, men ønsker forskningen mere efterspørgselspræget, så den bedre kan understøtte virksomhedernes aktuelle behov.

Som medlemmer af Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion, der er det faglige råd, som uddeler flest af Det Frie Forskningsråds midler, kan vi kun være enige i, at vi skal forsøge at optimere udbyttet af samfundets investeringer til forskning og innovation. Vi må dog ikke glemme, at dagen i morgen byder på udfordringer, som ingen kender. Som det velkendte ordsprog tilskrevet både Robert Storm Petersen og Niels Bohr så rammende siger:

»Det er svært at spå, især om fremtiden.«

Derfor kan det ikke siges for tit, at målrettet anvendt forskning ikke bør prioriteres på bekostning af grundforskning.

Et eksempel på det finder man i et af 1990’ernes mest fremadstormende forskningsfelter: optikken.

Forskning i verdensklasse

Optik er studiet af lys, der dækker både de fundamentale fysiske egenskaber og de utallige anvendelsesmuligheder, som flere komiteer, udvalg og virksomheder så et stort erhvervspotentiale i. Derfor etableredes et helt nyt center for optisk kommunikation og materialer ved Danmarks Tekniske Universitet, som i dag er blevet til Institut for Fotonik, et forskningsmiljø i verdensklasse, der i tæt samarbejde med industrien forsker i moderne optik.

De erhvervsmæssige succeser og arbejdspladser, som initiativet førte med sig, er kommet inden for områder, hvoraf nogle var forudset, mens andre udsprang af nye teknologier, der var ukendte, da man etablerede centeret. Den strategiske satsning var altså afgørende for, at de faglige miljøer blev etableret, men den langsigtede succes skyldes især dygtige forskere, som fik mulighed for at gå i nye retninger og skabe det, der i innovationsverdenen beskrives som forstyrrende opfindsomhed.

At grundforskning og anvendt forskning går hånd i hånd, er også den nyligt opdagede Higgs-partikel et smukt eksempel på. Partiklen er fundet som et resultat af grundforskning. Den har ingen umiddelbar nytteværdi, men er med til at bekræfte de modeller, vi bruger, når vi beskriver naturen. Den forskning, der finder sted for at udvikle nye og præcise metoder til behandling af kræftsvulster – den såkaldte partikelterapi – er imidlertid baseret på den acceleratorteknologi, der er brugt i opdagelsen af Higgs-partiklen. I søgen efter spændende ny viden får vi således ofte en nyttig kunnen.

Det ligger imidlertid i forskningens natur, at det, der er mest nyskabende, ofte – og måske netop derfor – er det mest uforudsigelige. Problematikken er tidligere blevet beskrevet af den amerikanske fysiker og nobelpristager Charles H. Townes, der var en af nøglepersonerne i udviklingen af laseren og i sin bog “Making Waves” skriver om de utallige kommissioner og udvalg, han gennem et langt liv har siddet i med netop det formål at “spå” om fremtiden – uden nogensinde at ramme rigtigt.

Derfor: Ja til mere teknisk videnskabelig forskning, og ja til mere forskning i tæt samspil mellem virksomheder og forskere. Men nej til en stram strategisk styring af forskningens indhold. Lad i højere grad virksomhederne og forskerne selv finde de emner, de ønsker at forske i.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.