Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Stop galskaben

I JP’s kronik 12/8 problematiserer speciallæge i psykiatri Torben Heinskou psykiatriens udfordringer. Han taler bl.a. om et accelererende ”politologisk” grundlag for psykiatrisk behandling, om at psykiatriske diagnoser ofte er uklare, at det kan virke tilfældigt, hvilken diagnose patienten får, og at tærsklen for en række diagnoser er blevet lavere end før og nærmer sig normal menneskelig adfærd. Han mener, der er gået diagnostisk ”hyperinflation” og ”diagnostisk” imperialisme i psykiatrien.

Tidligere sagde man: Det normale har vide grænser, men det kan man ikke sige i dag. Går du med rullekravesweater, risikerer du diagnosen socialfobi. Tanoreksi er afhængighed af at gå i solarium. Ortoreksi er at spise for sundt. Ønsker du erstatning efter en arbejdsskade eller ulykke lider du af Münchhausen. Psykiatrien synes at være gået over gevind. På flere måder.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser kalkulerer med, at 300.000 med kronisk, fysisk sygdom lider af funktionel lidelse og helbredsangst, hvilket er psykiatriske diagnoser. Reagerer du på kronisk lidelse med f.eks. bekymring og afmagt, risikerer du at få en sådan psykiatrisk diagnose. Sammen med de i forvejen 200.000 andre psykisk syge i Danmark, er vi således oppe på, at hver 20. dansker er psykisk syge. De, der går med rullekravesweater eller i solarium og spiser for sundt, er endda ikke medtaget.

Hvor mange har en diagnose?

Antallet er dog langt fra korrekt; for ser man på det i relation til forbruget af psykofarmaka, får over 700.000 danskere antidepressiv medicin pga. en diagnosticeret depression. Dette svarer alene til, at hver 12. dansker har en depression, som også er en psykiatrisk lidelse. Et interessant spørgsmål er derfor: Hvor mange danskere har egentlig en psykiatrisk diagnose? Og hvor mange er i farezonen?

Psykiatriske diagnoser forhindrer desværre nogle patienter i at få en korrekt fysisk diagnose. Kvinder med hjertesmerter har oplevet at få den psykiatriske diagnose funktionel lidelse, før de får konstateret en blodprop i hjertet. Det samme har patienter med sclerose, parkinsonisme og sågar kræft. Det ser ud som om et vist ”spild” må påregnes; men udefra ser det unægtelig også ud som om, der er noget riv, rav, ruskende galt i Danmark.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.