Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Løgnens grimme ansigt

Artiklens øverste billede
Israelske soldater i Golanhøjderne på grænsen til Syrien. Arkivfoto: Ariel Schalit/AP

Medlem af FN-forbundets hovedbestyrelse Ole Olsen fremturer på ny mod Israel med flere usandheder om palæstinensiske flygtninge (JP 4/8), der lider under den igangværende syriske borgerkrig.

OO hævder, at en halv million palæstinensere blev flygtninge i Syrien efter Israels oprettelse i 1948 og Seksdageskrigen i 1967. UNRWA (FN’s hjælpeprogram for palæstinensiske flygtninge) oplyser, at der i 2013 er i alt ca. 344.900 palæstinensiske flygtninge i Syrien. UNRWA oplyser også, at af disse huses ca. 120.000 flygtninge i 10 officielt godkendte UNRWA-flygtningelejre, hvoraf tre blev oprettet i 1948, to i 1949, tre i 1950 og to i 1967. Den resterende del af flygtningene, dvs. ca. 224.000, huses i 15 uofficielle flygtningelejre, hvoraf kun en er oprettet i 1948.

Seks er oprettet i 1949, og resten er oprettet i starten af 1950’erne og tidligt i 1960'erne før Seksdageskrigen. Yarmuk er en af de 15 uofficielle flygtningelejre. OO hævder, at Yarmuk, den største flygtningelejr i Syrien syd for Damaskus, huser tæt på 200.000 flygtninge. UNRWA oplyser, at lejren, der reelt er en bydel, huser omkring 113.000 flygtninge.

OO hævder, at palæstinenserne generelt har søgt at holde sig uden for den syriske borgerkrig. Ordet generelt er totalt meningsløst, men med OO's pen stærkt osende af løgn.

Indtaget af Assads modstandere

Sandheden er, at Yarmuk, der blev indtaget af Assads modstandere med hjælp fra lejrens palæstinensere i starten af 2013 indtil ultimo juli 2013, har været omringet og bombarderet af Assad og den Assad-loyale palæstinensiske terrorgruppe, Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP-GC), med adskillige dræbte og sårede til følge.

Yarmuk, primært beboet af palæstinensiske og syriske sunnimuslimer, var et stærkt holdepunkt for det syriske oprør mod folkemorderen Assads alawitter, der støttes af shiamuslimerne i Libanon (Hizbollah) og Iran. Selv for læsere uden et detaljeret kendskab til Mellemøstens sekteriske stridigheder er det indlysende, at kampen om Yarmuk ikke kun var et internt syrisk anliggende, men i lige så høj grad blev en afgrænset palæstinensisk borgerkrig mellem sunnier.

OO afslutter rækken af tåbeligheder med, at Israel endnu ikke har »givet en hånd med til afhjælpning af situationen«. Sandt er det ikke. Flere syriske borgere er blevet behandlet på hospital i Israel efter læsioner som følge af kampene mellem Assad-tro styrker og oprørere. Ud over dette er der intet incitament for Israel til at tage imod flygtninge fra borgerkrigen, hvor formentlig begge konfliktens parter forsøger at trække Israel ind i krigen – om end præmisserne herfor er forskellige.

Et polemisk forsøg

OO’s tal er langt fra UNRWA’s tal. Af de ca. 800.000 palæstinensere, der oprindeligt flygtede som et resultat af krigen i 1948, flygtede hovedparten til Jordan, herunder Vestbredden samt Libanon og Egypten, herunder Gaza. End ikke palæstinensiske flygtninges udvandring fra den arabiske verden siden 1948 og massakre på palæstinenserne gennem årtier i Jordan, Syrien og Libanon forklarer denne diskrepans. OO misbruger sit medlemskab af FN-forbundets bestyrelse til at fremkomme med ”pålidelige” tal og svækker bestyrelsens hæderlighed ved at se bort fra UNWRA’s tal, men det pryder utvivlsomt hans medlemskab af Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening.

OO’s opfordring til den danske regering om at presse Israel til at tage imod flygtninge er et polemisk forsøg på at sluse flygtninge ind i Israel ad bagvejen og miskreditere Israel i flygtningespørgsmålet, som araberne i årtier har afvist at tage et medansvar for – en afvisning, der hidtil i mere end et halvt århundrede i et stort omfang har hindret statsborgerskab til palæstinensiske flygtninge i den arabiske verden – men, som OO finder helt naturligt, gives til palæstinensere i Danmark.

Dette besynderlige forhold skylder OO stadig et svar på.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.