Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hvad er en familielæge?

Kernekunsten er at hjælpe en sygdomsbekymret patient.

Jeg er familielæge gennem syv år. Det er ikke at være dr. Hansen, der kom i hjemmet til fødsler, forkølelser og sølvbryllup.

Jeg er en moderne familielæge. Jeg tilbyder hele familien hjælp til egenomsorg, når sygdom, livskriser og livstil truer deres sundhed.

Kerneydelsen er kontinuitet og kendskab til menneskers forskelligheder.

Når Eigils kone ringer og siger, det ikke er helt godt – så ved jeg, det er helt skidt, og han skal komme med det samme.

Når Mette ringer, er det for at få råd, og så kan hun godt selv klare sit syge barn.

Bent kommer for at høre min mening om den operation, han får tilbudt og for at kunne finde rundt i den medicin speciallægeambulatoriet har udskrevet.

Grethe har gennem flere år fået sine kroniske sygdomme set hos vores sygeplejerske Stine.

Når det er ”småting”, kommer patienterne hos alle læger, men når det er skelsættende bekymringer, skal det være hos ens familielæge.

Kernekunsten er at hjælpe en sygdomsbekymret patient – og så den 21. gang at kunne se, at nu er det noget andet og gå videre med et undersøgelsesprogram.

Det er at rydde kalenderen, fordi der har været dødsulykke i byen, det er snakken med den kræftsyge og hans familie, det er at bakke op i et hjem sammen med familiemedlemmer og hjemmepleje, så en 87-årig ikke skal indlægges.

Hos mig bliver ingen afsluttet – når specialambulatorier afslutter, fordi en patient ikke magter at møde frem eller ikke vil have medicin for sclerose – ja, så er jeg lige så meget patientens læge.

Mellem 100 forskellige vejledninger vurderer jeg sammen med patienten, hvad der passer til ham. Jeg er patientens læge.

Skinforhandling

Regioner og regering har nu fremsat lovforslag, hvor almen praksis skal sættes udenfor døren og ikke har indflydelse.

Der skal i loven oprettes en § 70b der beskriver obligatoriske opgaver for lægen, og også i alle øvrige paragraffer har sundhedsministeren eller regionerne magten til at bestemme, så den såkaldte overenskomst, de har med praktiserende læger, bliver en skinforhandling, hvor almen praksis kun kan makke ret i forhold til kommuner og regioners diktat af, hvad vi skal lave.

Magt bliver vigtigere end faglighed. Herunder kommer kontrolsystemer, der sender personfølsomme data og telefonventetid til regioner til brug for nyansatte kontrollanter og de bestemmer selv, hvorfor der skal udskrives bøder. Lægehuset bliver et overvågningshus i stedet for tryghedens hus.

Myndighederne bilder os ind, at for at styre skal der dette overformynderi og kontrol til,men alle undersøgelser inkl. fra England viser, at kvalitetsdata mister kvaliteten, hvis de skal bruges til kontrol.

Rigsrevisionens rapport og OECD er partshøring i denne New Public Management, som ønsker kontrol i stedet for tillid.

Det er kontrol for kontrollens skyld.

Det er ikke sådan en styring, der gør familielægen god, afkrydsningsskemaer kan fjerne fokus fra det patienten vil. Og vi skal ikke forandre almen praksis væk fra det, den er god til.

Hvis regionerne kun vil arbejde i skemaer og standardiseringer, så behøver de ikke familielægen. Så kan de sende forordninger direkte til alle patienter (du må ikke ryge, du skal spise klid) og vedlægge et flowchart, hvilke symptomer, der giver ret til udredningspakke og lade patienter med kendte sygdomme behandles på sygehuset.

Det bliver rigtig dyrt. For familielægens funktion som gatekeeper betyder, at mit kendskab til patient og almindelige tilstande ofte gør, at vi kan undgå dyre udredninger, og min funktion som patientens tovholder gør, at jeg sammen med patienten finder vej i mange symptomer, diagnoser og medicinskema.

Fire kroner om dagen

Vores arbejdsform som selvstændige har fået den praktiserende læge til at have hurtige beslutningsprocesser og være produktivitetsmaximerede.

Det koster kun 4 kr. pr. døgn pr. patient, og vi udgør kun 6 pct. af sundhedsudgifter. Vi ser patienter 80 pct. af vores arbejdstid.

På sygehus er det kun 25 pct.

Hvis vi skal fjernstyres af regioner og kommuner til opgaver og registreringer, der ikke har været lægefaglig indflydelse på, vil det være tidstyveri fra patienter.

Det vil vi ikke være med til. Jeg mener, at regeringen skal besinde sig og skabe baggrund for, at vi kan vedblive at være familielæger.

Det er jeg god til, og det er samfundet godt tjent med, men jeg fortsætter ikke under det nye lovangreb

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Folk siger, at de veluddannede drikker

Henrik Jensen
Men de siger ikke, hvorfor de veluddannede drikker. Måske er det en dårlig vane fra studietiden, for de unge drikker ad Pommern til, mens de læser. Jo længere uddannelse, jo mere druk.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Til grin med dit affald

Mikael Jalving
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner?

Blog: DF bør melde sig ind i kampen

Morten Løkkegaard
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa.

Kommentar: Folk siger, at de veluddannede drikker

Henrik Jensen
Men de siger ikke, hvorfor de veluddannede drikker. Måske er det en dårlig vane fra studietiden, for de unge drikker ad Pommern til, mens de læser. Jo længere uddannelse, jo mere druk.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her