Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Israel – 65 år efter

Artiklens øverste billede
65 år er gået, siden Israel blev skabt. Arkivfoto: Ariel Schalit/AP

Mens Israel og tilhængerne herhjemme og i verden fejrer staten Israels skabelse på ruinerne af det palæstinensiske folk, eller rettere historiens største væbnede røveri begået ved højlys dag, mener jeg, at der er al mulig grund til at så tvivl om, hvorvidt Israel overhovedet fortjener et tillykke.

Alene et hurtigt kig på ”konflikten” og den kendsgerning, at der ingen udsigt er til en løsning grundet Israels evige trodsighed, uforsonlighed og kolonisering, giver ikke alene et indblik i pessimismens krystalkugle, men ikke mindst viden om, at det, som vi er vidner til i dag – kolonisering, undertrykkelse og fordrivelse – i virkeligheden er grundpillen i Israels skabelse.

Den dårlige samvittighed

Sandheden er, at Israel på intet tidspunkt har været et reelt demokrati. Israel har på intet tidspunkt ønsket fred og forsoning. Israel har til alle tider ønsket kun én ting; mere land og færre palæstinensere.

65 år er gået, siden Israel blev skabt. Af andre – nemlig sejrherrerne fra Anden Verdenskrig. Spørgsmålet er alene om, hvorvidt Israel blev skabt som følge af den forståelige dårlige samvittighed, som europæerne havde i kølvandet på nazisternes massive forbrydelser også mod alt jødisk i Europa, eller om Israel absolut skulle skabes i den geostrategiske vigtige region som en form for kolonialismens forlængede arm som følge af den naturlige afvikling af kolonimagternes (Frankrig og især Englands) herredømme i Mellemøsten.

Uanset om det har handlet om det ene eller det andet, eller endda begge dele, blev palæstinenserne aldrig rigtig taget med på råd. Sådan noget a la: Hvad siger I til at give jeres land og hjem til andre, som vil komme fra alverdens lande for at opfylde ”et 3.000 års guddommeligt ønske” om at forære jeres land til en religion, der sådan set er forvandlet til et folk.

Stat med to lovgivninger

Palæstinenserne – heriblandt min elskede farfar – bebrejdes den dag i dag af zionismens ledere for ikke med kyshånd at nikke »ja, selvfølgelig« til, at hans og forfædrenes skønne landsby Al-Kabri, der indtil midten af april 1948 lå ved Akka på en smuk bakketop i den nordlige del af nutidens Israel, skulle gives til de jødiske indvandrere.

Han og palæstinenserne bebrejdes i fuld alvor, at de sagde nej til, at deres land og hjem i første omgang skulle deles midt over, som om det var et stykke lagkage med det største stykke til ”de fremmede”, der sejlede ind til Palæstinas kyst fra alverdens hjørner. Hvordan kan et demokrati som det israelske være legitim med to lovgivninger fra starten af 1950'erne til engang i 1970'erne; en civil lovgivning for den jødiske del af befolkningen og en militær lov for det palæstinensiske mindretal?

En streg i sandet

Hvordan kan Israel fortsat kaldes for et demokrati, når fortidens synder mod palæstinenserne gentager sig dagligt? Nu på den besatte Vestbredden; fordrivelsen, koloniseringen, undertrykkelsen, forskelsbehandlingen, tortur, massefængsling, drab og ydmygelse m.m., for slet ikke at tale om ”ghettoen” og verdens største friluftsfængsel – Gaza.

Så nej – et tillykke fortjener Israel på ingen måde. Det, Israel skal have, er en streg i sandet fra det internationale samfund; hertil og ikke længere, ellers får det konsekvenser.

Det kræver selvfølgelig at droppe den berøringsangst, man især Europa har over for Israel. Glem fortidens synder, og sats på en snarlig løsning på den palæstinensiske sag. Ellers vil freden til alle tider være en utopi.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.