Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hvis de vil vide mere!

Hvordan i al verden skal man få et demokratisk sindelag, når man intet ved om historie, litteratur, kultur og for den sags skyld matematik?

Artiklens øverste billede

Børnene begyndte igen i skolen i mandags. Samme aften kunne man se et program om forskellen på kinesiske og danske skolebørn. Det var rystende. De danske skolebørn kunne slet ikke følge med de kinesiske. De skulle konkurrere om matematik. Først en prøve af kinesisk tilsnit. Den vandt de kinesiske børn med mere end 60 pct. over de danske. Derefter en dansk matematikprøve. Den vandt kineserne også. Ca. 25 pct. af de danske børn havde kun 10 pct. rigtige i den danske test. Det er den skole, mine børn frekventerer.

Formand for lærerne, den altid indignerede Anders Bondo Christensen forklarede det lave procenttal med, at skolens opgave ikke kun er at overføre og akkumulere viden, men også at give eleverne en sans for fællesskab og demokratisk sindelag. Magen til vrøvl skal man lede længe efter. Hvordan i al verden skal man få et demokratisk sindelag, når man intet ved om historie, litteratur, kultur og for den sags skyld matematik? Der skal viden og oplysning til for at fungere i et demokrati som det danske.

Der var disciplin og respekt

Bondo fortsatte sine idiosynkrasier med at påstå, at kulturforskelle kan man ikke overføre fra et område og til et andet. Den kinesiske skolemodel kan altså ikke bruges i Danmark, sagde han. Det er også noget vrøvl. Da jeg gik i skole i slutningen af 1960’erne og i starten af 1970’erne i en lille flække et sted ude i det flade Vestjylland, var der kinesiske forhold. Her var ungdomsoprøret ikke ankommet, endnu. Der var heller ikke noget med slendrian og dovenskab. Uro i klassen var en by i Rusland.

Til gengæld måtte vi ryge fra 7. klasse. Disciplin og respekt stod uskrevet på elevernes dagsorden, ligesom den gør det hos de kinesiske børn. Man stod i to rækker uden for døren og gik først ind, når læreren kom. Efterfølgende stillede man sig bag stolene og satte sig først, når læreren nikkede. Man sagde ikke hej, men godmorgen, når man kom, og farvel, når man gik. Der blev sunget morgensalmer og bedt fadervor.

Jeg tvivler på, at nogen af os elever mærkede, at vi var kuede. Vi var også demokratisk skolede. Ikke ved at konstruere forestillede fællesskaber, men ved at lære noget, og de, der havde det svært, fik selvfølgelig hjælp. Vi hjalp hinanden, uden at det blev presset ned over os i form af kedeligt gruppearbejde. I frikvartererne spillede vi kort og røg smøger. Når klokken ringede, var vi i klassen til tiden. Mindes knap nok, at nogen kom for sent. Vi var også frække. Vi gik på æbleskud i præstens have. Den var bag skolen. Det var en fornøjelse. Vi fik også lov til at spille fodbold mod lærerne. Alt dette var befriende. Havde vi været elever i dag, ville vi have fået et kulturchok. Afstanden mellem datidens skole og skolen i dag svarer til forskellen mellem den kinesiske skole og folkeskolen i dag. Så stor er forskellen.

Lad os få mere viden og oplysning

Kultur er forankring og forandring. Selvfølgelig kan vi overføre kulturelle mønstre fra Kina til den danske folkeskole. Vi har som sagt haft den form for kultur. Det er ikke så længe siden, og det havde intet med den sorte skole at gøre.

Der var heller ingen af os børn, der havde en diagnose. Gik vi i skole i dag, ville en fjerdedel af os drenge få diagnosen ADHD, men den fandtes ikke. Det er en senere opfindelse.

Lad os nu få mere viden og mere oplysning i den danske folkeskole. Man kunne jo begynde med at komme til tiden, holde sin mund og sidde stille. Gør det ondt? Går det ud over kreativiteten? Nej, vel.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.