Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

En moderne landsbydegns dagbog

Dagbogen giver udtryk for det arbejdspres og de opgaver, der lægges på lærere i en moderne folkeskole.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

8.00. En pragtfuld solbeskinnet torsdag morgen her på min skole. Der er tid til en kop kaffe, inden klokken ringer ind til første time 8.10. Jeg bruger kaffepausen til at kopiere noget undervisningsmateriale til dagens undervisning.

Klassen er fuldtallig. Vi gennemgår novellen ”Morgenen er bedst” af Vibeke Marx. I slutningen af timen afleverer eleverne i 9.Y deres stile.

9.00. Jeg er på mit AKT-kontor (adfærd, kontakt og trivsel). Den første elev er ankommet. Det er Peter, som lider af selvmordstanker. De hjemlige forhold er kaotiske. Han er en inklusionselev, som har meget svært ved at følge undervisningen. Jeg prøver i samarbejde med Peter at finde nogle redskaber, som han kan benytte. Næste elev er Signe. Signe har sandsynligvis været udsat for et overgreb i hjemmet. Hun har det meget dårligt og lider af angstanfald.

9.45. Pause. Lærerværelset er fyldt af lærere, som holder frikvartersmøder eller er på vej til gangvagter. Jeg kaldes selv ud, da et par elever er kommet ud i en konflikt, som de ikke selv kan udrede.

10.05. Geografi i 9,X. Vi retter opgaver, som eleverne har arbejdet med derhjemme. Dernæst gennemgås næste afsnit i grundbogen. Klassen arbejder desuden med et selvvalgt projekt, som den bruger den sidste halvdel af timen på.

En elev er gået amok

10.45. Jeg bliver hentet af en kollega. Jeg forlader klassen og giver eleverne instrukser om at fortsætte med projektet. En elev er gået amok og har overfuset en lærer. Eleven er en 9. klasses dreng, som har mistet besindelsen over en dårlig karakter i stil. Eleven er også en inklusionselev. Jeg bruger en halv time på at få eleven ud af klasseværelset og sendt hjem. Tilbage til 9X. Klokken ringer til spisepause. Jeg bruger spisepausen på at snakke med forældrene til eleven.

12.10. Biologi i 9.Y. Vi arbejder med gensplejsning i landbruget. Eleverne benytter deres computere og indsamler oplysninger via nettet. Vi har to lektioner, og tanken er, at eleverne i grupper fremlægger, hvad de har fundet ud af. Inden lektionerne slutter, indsamles opgaver til retning.

14.05. Jeg er igen på mit AKT-kontor. Jeg skal skrive en underretning og have fulgt op på episoden i formiddags. Jeg skal have drøftet situationen med min leder, inden jeg vender hjemad. Klokken 15.00 starter jeg motorcyklen og kører hjem.

Færdig efter kl. 22

16.00. Efter en kort gåtur med hundene begynder jeg at rette stile.

19.30. Stilene er færdige. Jeg begynder forberedelsen til næste dags undervisning. Da dette er afsluttet og næste novelle forberedt, bliver skriftlige opgaver til arbejdet udtænkt. Biologiundervisningen på plads. Mangler nu kun kontakt til to forældrepar, det ene forældrepar skal forberedes på underretningen. Der skal aftales et møde med forældrene. Samtalerne er færdige klokken 21.10. Nu skal det gøre godt med et par timer foran fjernsynet. 21.43. Jeg bliver ringet op af klubben. En af mine AKT-elever er gået amok og har angrebet en af klubmedarbejderne. Han befinder sig på parkeringspladsen uden for skolen.

Jeg kører derover, får eleven talt til ro, kører ham hjem til familien, drikker en kop kaffe med familien, inden jeg kører hjem igen. Klokken er nu 22.45. Jeg siger godnat til konen og tumler i seng.

Dødtræt af mediernes sang

Alle skoledage er selvfølgelig ikke så belastende, som den er skitseret her, men dagbogen her er udtryk for det arbejdspres og de opgaver, der lægges på lærere i en moderne folkeskole. Jeg er dødtræt af at høre sangen i medierne om, at lærerne har syv ugers sommerferie og går hjem klokken 12.00. Jeg har været lærer siden 1998. Jeg er i dag 58 år og har en lang fortid som ufaglært arbejder i slagteribranchen.

Jeg må sige, at jeg aldrig nogen sinde har haft et job, der kræver så meget af mig som lærergerningen. Trods det elsker jeg mit arbejde og mine elever, og jeg ved, at jeg gør en forskel.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.