Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Italiensk til ingen nytte?

Det er muligt, at direktionen i en norditaliensk virksomhed taler engelsk. Men hvad med de menige medarbejdere – og hvad med virksomheder i Syditalien? Arkivfoto: Anita Graversen

Ved en konference i Udenrigsministeriet 31/1 blev det fastslået, at for Danmark er Italien et vigtigt eksportmarked. Vi eksporterer for over 15 mia. kr. hvert år.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr fastslog, at Italien efterspørger dansk green-tech, medicin, styringselektronik og produkter til at lette tilværelsen for Europas største ældresegment målt i forhold til befolkningens størrelse. Der ligger et enormt, uudnyttet eksportpotentiale i Italien. En af årsagerne til dette eksporttab er manglende sproglig og kulturel træning hos danske udsendinge.

Sproglig og kulturel træning finder sted på højeste niveau inden for humaniora ved landets universiteter. Men de humanistiske fag er under skarp beskydning. Nu tales der om, at studerende af såkaldt nyttige fag skal modtage mere i SU end dem, der studerer unyttige humanistiske fag.

Som bekendt er sprogfagene en del af humaniora, og de folk, der rundt om i Danmark og udlandet har studeret sprog, ved, at et sprogstudium består af selve sprogets arkitektur og grammatik, det pågældende lands historie, litteraturen og den politiske udvikling før og nu. Men det ser ud til, at kritikerne ikke ved det. Og det ser ud til, at befolkningen har den opfattelse, at humaniora kun producerer gymnasielærere.

Tillad mig at citere dekan Ulf Hedtoft og rektor ved Københavns Universitet Ralf Hemmingsen, som 6/2 i Jyllands-Posten skrev således:

»Humaniora bidrager med væsentlig værdi i form af viden om håndtering af samfundsmæssige udfordringer, om vores og andre samfunds historie, udvikling og kulturarv; om uomgængelige dannelseselementer – de sider af menneskets samfundsmæssige liv og færden, som ikke kommer af sig selv, men skal udforskes, læres, studeres og udvikles.«

Fakta

En ny dimension

En beundringsværdig formulering, og lavpraktisk kan jeg tilføje, at jeg i min tid som virksomhedsrådgiver personligt har ansat 21 humanister i industrien. Alle bidrager de direkte til landets bruttonationalprodukt, og de har vist, at humanister kan søge ansættelse i enhver virksomhed uden det mindste kendskab til firmaets efterspurgte kompetencer. Det gør ikke noget, for efter få måneders praktik fungerer humanisten på lige fod med andre ansatte. Humanister har lært at lære og tilfører samtidig virksomheden en ny dimension med det simple spørgsmål: Hvorfor?

Danske virksomheder udsender alt for mange sælgere til internationale markeder uden den mindste viden om det pågældende lands kultur, sprog og politik. De humanistiske kandidater, der sidder som kommunikationsmedarbejdere, HR-ansvarlige, direktører, journalister og logistikchefer rundt om i Danmark, undrer sig. For hvordan skal en eksportsælger, der kun taler københavner-engelsk, være produktiv uden det mindste kendskab til det lokale sprog, kulturen og politiske forhold?

Et verdenssprog

Det kommer bag på de fleste, at italiensk faktisk kunne fortjene titlen ”verdenssprog”. For der bor ca. 60 mio. mennesker inden for den italienske halvø, mens der bor ca. 60 mio. indvandrere og disses efterkommere rundt om i verden. En dansk virksomhed vil sikkert postulere, at direktionen i en norditaliensk virksomhed kan tale engelsk, men hvad med telefondamen, chefen for debitorbogholderiet eller sekretæren i forkontoret, som man skal forbi for at kunne møde en person af vigtighed? Eller hvad med virksomheder i Syditalien?

Skulle italiensk ikke være et nyttigt sprog?

Heksejagten på humaniora bygger på en overdreven interesse for industriel bogholderi-mentalitet og fordrer en bredere nyttedefinition af begrebet humaniora.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Instruktører, skuespillere m.fl. vil værne om det danske: Lad streamingtjenesterne betale ved kasse 1
Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen | Christina Rosendahl, formand for Danske Instruktører | Nikolaj Scherfig, formand for Danske Dramatikere | Katja Holm, formand for Dansk Skuespillerforbund
Kan det passe, at store, udenlandske mediekoncerner ikke skal bidrage til dansk indholdsproduktion?
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Du er blandt venner i en boghandel

Mikael Jalving
Når du træder ind i en af disse endnu eksisterende katedraler, er det som at træde ind i en tidskapsel og mærke, hvor meget du har misset i mellemtiden.
Annonce
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Stjernearkitektens lovende lillesøster: Jeg elsker ikke fermenterede fårenosser, men jeg elsker traditionen
29-årige Victoria Eliasdottir er udråbt som en af Europas lovende unge kokke. Når hun ikke er i køkkenet på sin brors kunstfabrik i Berlin, drømmer hun sig tilbage til Island og blodpølse med kanel og gule beder. 
Se flere
Trafikrådmand: Partier forsinker løsning på kaos i Dokk1-krydset
Bünyamin Simsek (V) kritiserer S og SF for at trække en Mindet-løsning i byrådet. EL påpeger, at ønsket kommer fra et enigt teknisk udvalg, og Ango Winther (S) afviser, at en byrådsbehandling vil forsinke etableringen af et nyt kryds. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her