*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Folkekirkens islamkritik

Den danske folkekirke er som evangelisk-luthersk kirke forpligtet til at udøve islamkritik. Det står i den augsburgske bekendelse, som enhver præst, der er ansat i folkekirken, har skrevet under på.

Kirken og præsteskabet fremtræder konfliktsky og utydeligt, og der er langt mellem de præster, der taler islam imod i deres præstegerning. Arkivfoto: Lars Krabbe

Hvorledes dette skal foregå, er op til den enkelte præst at afgøre. Det står i bekendelsen, at islam skal fordømmes, fordi islam benægter sandheden i den kristne gudsopfattelse, som går ud på, at Gud møder vi som den treenige Gud. Det er det allerførste, der møder læseren af bekendelsesskriftet.

Hvorledes skal en sådan fordømmelse af islam foregå? Det kan ske i søndagens prædiken. Det kan ske i foredragsform, det kan ske i det lokale kirkeblad, det kan ske i konfirmandundervisningen, ja, alle de steder, hvor præsten skal udlægge og forklare, hvad der er kristendom.

Kirkelig selvbesindelse

Når talen falder på religion, skal præsten være der på pletten og redegøre for islams falske gudsopfattelse i dens modsætning til kristendommens sandhed om Gud.

Det er altså ikke en politisk indsats, der forpligter præsten. Det drejer sig ikke om borgerlig indvandringspolitik. Det drejer sig ikke om integration og alle slags indgreb for at regulere islams indblanding i det danske samfund. Det er ikke præstens forpligtelse som præst at skulle stå sammen med alle slags antimuslimske tiltag i vort samfund. En luthersk præst stiller sig ikke således i geled.

Der er tale om en rent kirkelig og teologisk selvbesindelse på, hvori kristendommen adskiller sig fra islam, og i hvilken forstand islam bør fordømmes som usand gudstro. Det er hver enkelt præst samvittighedsmæssigt forpligtet til at skulle formulere.

Der skal slet ikke være tale om dialog med islam, sådan som f.eks. den afgående pave foreslog, og der skal heller ikke være tale om antiislamisk propaganda, som mere eller mindre foretagsomme foreninger slår til lyd for dem om det, men der er slet og ret tale om, at kristentroen aftegnes i sin forskellighed fra islam. Det er en sag inden for kirkens rammer. Her siger vi til hinanden, at det, som islam hævder, er løgn.

Præsteskabet fremtræder slapt

Vi besinder os naturligvis altid på den dybe modsætning mellem enhver lovreligion og så det kristne evangelium, som indeholder et radikalt ophør med al lovreligion, som må opfattes som det rene blasfemi.

Folkekirkens islamkritik skal formuleres som en besindelse på den kristne tros særkende.

Det er i den augsburgske bekendelses ånd at forholde sig således.

Lever folkekirken og dermed det danske præsteskab op til den evangelisk-lutherske bekendelse? Nej, kirken og præsteskabet fremtræder slapt, konfliktsky og utydeligt, og der er langt mellem de præster, der taler islam imod i deres præstegerning. Det er ikke en foreningssag, det er den enkelte præsts ansvar, men det er en sjældenhed i den danske folkekirke at møde klar islamkritik.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Den nationale sprogstrategi er en tynd kop te
Helene Caprani, medlem af GL’s hovedbestyrelse
Det er besynderligt, at regeringen lancerer en sprogstrategi, samtidig med at nedskæringerne i uddannelsessektoren begrænser eller lukker sproguddannelserne.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: 7,5 procent er virkeligheden, Anders Samuelsen

Siddik Lausten
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd?

Debat: Knugede tyskere sætter på ny kursen mod europæisk katastrofe

Søren Espersen, folketingsmedlem, formand for Udenrigspolitisk Nævn |
Ved den nazistiske magtovertagelse i 1933 satte et aggressivt Tyskland den europæiske kurs mod et tusindårsrige, som påførte Europa en katastrofe. I dagens Europa er det atter Tyskland, der sætter dagsordenen, når det gælder den nye katastrofe, som truer Europas kultur og frihed – nemlig islams fremmarch.

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce
En ønskejul når livet er svært
Organisationen Ønske Jul hjælper hvert år hårdt ramte familier til at få en god jul. Siden 2012 har de sørget for, at midtjyske familier med ondt i livet også får en juleaften med alt, hvad der hører til. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her