Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Replik til kritikerne af en begrænset ytringsfrihed

Op gennem historien har man været enige om de mest uhyrlige ting, og man har kunnet brænde folk på bålet, hvis de har ment noget andet. En vis mindretalsbeskyttelse er på sin plads.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

19/2 havde jeg et indlæg i denne avis, hvor jeg argumenterede for, at ytringsfriheden er og bør være begrænset. Det har affødt en række kritiske reaktioner, hvilket jo er i god overensstemmelse med de demokratiske spilleregler for ytringsfrihed. Jeg nærer ikke nogen illusion om at kunne overbevise disse forfattere om, at de tager fejl. Derfor vil jeg på forhånd opgive at skyde deres gisninger om mine motiver ned.

Det eneste alternativ: sharia-lov?

Hvis man tror, at jeg synes, Lars Hedegaard burde have tæv eller lignende, så er der vist ikke grobund for en saglig udveksling, men for andre læsere kunne jeg godt tænke mig at påpege nogle problemer i mine kritikeres indlæg.

For det første synes flere kritikere at mene, at det eneste alternativ til den danske ytringsfrihed er en islamistisk shariabaseret lovgivning. Så hvis man foreslår ændringer i det danske system, må det være, fordi man ønsker sig et islamistisk – eller at den islamistiske orden i hvert fald er den naturlige følge af enhver begrænsning. Til dette vil jeg nøjes med at sige: Kig i verden – den er altså mere sammensat end som så.

Nervøse for grænserne

En væsentlig stærkere pointe har kritikere, der peger på et muligt næste skridt i min argumentation. Hvis man accepterer, at ytringsfriheden skal være begrænset, hvem er det så, der skal bestemme grænserne? Problematiske eksempler på ikke-demokratiske regimer er velkendte. Jeg vil bestemt ikke afvise, at dette er en stor udfordring.

Vi er med rette nervøse ved at lade magthaverne bestemme grænserne for ytringsfrihed – fordi ytringsfriheden netop (bl.a.) skal bruges til at holde de selv samme magthavere i ørerne.

Min pointe er bare, at vi kan ikke undgå, at nogle sætter grænser for ytringsfriheden. Derfor er det bedre, at vi gør det på baggrund af åben diskussion og på baggrund af bevidstgørende diskussioner.

Når disse diskussioner så skal udmunde i beslutninger, så vil der givetvis være nogle, der føler, at de ikke har mulighed for at have den stemme i offentligheden, som de kunne ønske sig.

De svageste bliver trynet

Dette er imidlertid ikke anderledes, end situationen vil være, hvis vi fjerner alle grænser. I den grænseløse offentlighed vil det så bare være de stærkeste stemmer, der tryner de svageste. Så vil der blive åbnet for, at vi må true, forhåne og nedværdige andre grupper (ophævelse af racismeparagraffen), og så vil stærke, chauvinistiske grupper kunne delegitimere andre grupper, således at deres indvendinger på forhånd (uden en argumentativ evaluering) kan afvises.

Begrænsningerne i ytringsfriheden skal altså bestå som en mindretalsbeskyttelse. Hvis vi tænker grænserne for ytringsfriheden rigtigt, så tjener det netop ikke de siddende magthavere. I et demokrati afspejler magthaverne jo netop flertallet. Kun ved hjælp af en begrænset (dvs. mindretalsbeskyttende) ytringsfrihed, sikrer vi, at der altid er en modstemme til magthaverne.

Langballes indvendinger

Jesper Langballe indvender jo så, at målet med ytringsfriheden er sandheden snarere end demokratiet (22/2). Jeg er enig i, at sandhed naturligvis må være en uomgængelig målestok for ytringer, men jeg må indrømme, at jeg er mere end utryg ved at ophøje Langballes syn på sandheden til at være den eneste målestok, ligesom jeg er sikker på, at Langballe ville være utryg ved at lade mit syn på sandheden være målestokken.

Op gennem historien har man været enige om de mest uhyrlige ting, og man har kunnet brænde folk på bålet, hvis de har ment noget andet. Naturligvis sikrer demokratiet os ikke mod sådanne fejl, men en vis mindretalsbeskyttelse er nok på sin plads.

Det kunne jo være, det viste sig, at de stærke stemmer tog fejl – at muslimer måske ikke generelt lader onklerne voldtage deres piger. Eller at Solen måske ikke ligefrem drejer rundt om Jorden.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Folk siger, at de veluddannede drikker

Henrik Jensen
Men de siger ikke, hvorfor de veluddannede drikker. Måske er det en dårlig vane fra studietiden, for de unge drikker ad Pommern til, mens de læser. Jo længere uddannelse, jo mere druk.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Til grin med dit affald

Mikael Jalving
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner?

Blog: DF bør melde sig ind i kampen

Morten Løkkegaard
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa.

Kommentar: Folk siger, at de veluddannede drikker

Henrik Jensen
Men de siger ikke, hvorfor de veluddannede drikker. Måske er det en dårlig vane fra studietiden, for de unge drikker ad Pommern til, mens de læser. Jo længere uddannelse, jo mere druk.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her