Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Grænserne for ytringsfriheden

Det er forstemmende at opleve, at debatten om ytringsfriheden efterhånden er blevet patenteret af den udlændingefjendtlige politiske fløj.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Lars Hedegaard har ikke fortjent at blive overfaldet og forsøgt skudt på baggrund af de offentlige ytringer, som han har fremsat. Der er ikke noget ”men” til denne konstatering. Ytringsfriheden gælder, og domstolene (sågar Højesteret) har efterprøvet nogle af Lars Hedegaards mere rabiate udsagn, og han er ikke blevet idømt nogen fysisk straf. Det kan man være glad eller nedtrykt over, men selv hvis han havde været strafbar, er det helt ude af proportioner at skyde ham. Heldigvis er dette da også de flestes opfattelse.

Når det så er sagt, er det forstemmende at opleve, at debatten om ytringsfriheden efterhånden er blevet patenteret af den udlændingefjendtlige politiske fløj. Trykkefrihedsselskabet er et eksempel på dette, men også Dansk Folkeparti har gjort det til en mærkesag at kæmpe for ytringsfriheden – i hvert fald så længe man ikke bruger den til at sprede ”islamistisk propaganda” fra visse arabiske tv-kanaler. Laver man ydermere en hurtig (uvidenskabelig) Google-søgning på det højreradikale webmedie uriasposten.net, får man 8.660 hits på ”ytringsfrihed”, hvorimod man på et tilsvarende venstreorienteret site som modkraft.dk kun får 1.370 hits. For de (langt større) publicistiske medier gælder, at kun Kristeligt Dagblad og Berlingske matcher uriaspostens interesse for ytringsfriheden – ifølge Google.

Pistoler mod ytringsfriheden

Hvorfor er det nu sådan? Er det kun denne politiske fløj, der bekymrer sig om de grundlæggende demokratiske rettigheder? Eller er det et eksempel på, at man kun snakker om noget, når man ikke er helt sikker på det? Når ytringsfriheden her er blevet så påtrængende, så kan det meget vel hænge sammen med, at de føler, at deres ytringsfrihed er under pres. Det tror jeg, de føler med god ret, men spørgsmålet er, om det er et demokratisk problem.

Jeg vil ikke nægte, at det er et demokratisk problem, hvis ytringer mødes med pistoler, som det er tilfældet for Lars Hedegaard. Men den mediemæssige opstandelse, der er fulgt efter overfaldet, tyder på, at dette er et særtilfælde. Det er stadigvæk en (meget stor) nyhed, når ytringsfriheden presses af pistoler. Det er usædvanligt. I diskussionen af ytringsfriheden savner vi imidlertid en bevidsthed om, at ytringsfriheden (også i Danmark) er begrænset – og bør være det. Der er en lang række love (f.eks. racismeparagraffen, injurielovgivningen, markedsføringsloven, retsplejeloven, medieansvarsloven), som begrænser vores ytringsfrihed. Netop derfor gav det mening at få prøvet Lars Hedegaards udtalelser ved Højesteret.

Undergravende for demokratiet

Det er en meget vigtig pointe, at denne begrænsning er en nødvendig side af ytringsfriheden, så den kan være en demokratisk gevinst: Ytringsfriheden er demokratisk vigtig, fordi den fastholder, at ethvert individ har en relevant stemme i offentligheden, men samtidig kan ytringsfriheden også bruges til at undergrave denne værdi:

Hvis ytringsfriheden bruges til at nedgøre andre, overskride privatsfæren, sprede falske informationer eller på anden vis underminere en frugtbar offentlig udveksling, er den pludselig demokratiundergravende. Derfor er ytringsfriheden nødvendigvis begrænset. Uden grænserne mister vi den. Uden grænserne risikerer vi, at nogle stemmer delegitimeres i en sådan grad, at de ingen reel stemme har.

Det er blevet sagt mange gange, at angrebet på Lars Hedegaard er et angreb på ytringsfriheden. Det ved vi jo i skrivende stund ikke endnu. Måske er det rigtigt, at angrebet er en reaktion på Lars Hedegaards offentlige ytringer, men selv i det tilfælde vil jeg hævde, at det er mere frugtbart at se det som et angreb på den danske fortolkning af ytringsfriheden. Den danske fortolkning er en fortolkning blandt flere mulige, og det står ingen steder skrevet, at den bør stå til evig tid.

Falske informationer

Dermed ikke være sagt, at vi skal bruge pistoler for at få vores vilje. Dermed ikke være sagt, at man kan undskylde det voldelige overfald på Lars Hedegaard.

I spjældet med gerningsmanden, men hændelsen skulle nødig føre til, at vi helt unuanceret bliver enige om, at ytringsfriheden i dens nuværende form er hellig og ikke må problematiseres eller begrænses på nogen måde.

I det tilfælde får vi en ytringsfrihed, hvor det bliver legitimt at sprede falske informationer, overskride hinandens private sfærer og at lægge andre for had. Den dag, det sker, har vi reelt set begravet demokratiet. Det er demokratisk set godt, at Lars Hedegaard har sin ytringsfrihed, men det er ikke nødvendigvis godt for demokratiet, at han bruger den på den måde, som han gør.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Folk siger, at de veluddannede drikker

Henrik Jensen
Men de siger ikke, hvorfor de veluddannede drikker. Måske er det en dårlig vane fra studietiden, for de unge drikker ad Pommern til, mens de læser. Jo længere uddannelse, jo mere druk.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Til grin med dit affald

Mikael Jalving
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner?

Blog: DF bør melde sig ind i kampen

Morten Løkkegaard
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa.

Kommentar: Folk siger, at de veluddannede drikker

Henrik Jensen
Men de siger ikke, hvorfor de veluddannede drikker. Måske er det en dårlig vane fra studietiden, for de unge drikker ad Pommern til, mens de læser. Jo længere uddannelse, jo mere druk.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her