Landbrugets kamp hjælper ikke

Fra dansk landbrugs plantekongres har det i sidste uge lydt, at dansk landbrugsjord er så udpint, at man ikke længere kan dyrke ordentlig og tilstrækkelig korn på den og derfor taber konkurrenceevne.

Samtidig har regeringen i erkendelse af, at intensiviteten i dansk landbrug har nået et niveau, hvor det påvirker omgivelserne mere, end de kan bære, nedsat en natur- og landbrugskommission, som ventes at aflevere sine anbefalinger i foråret. Læg mærke til prioriteringen mellem natur og landbrug i titlen – det er ikke tilfældigt, at natur står foran landbrug.

Den danske natur gisper under plovens åg, og det samme gør jorden, hvis man skal tro formanden for planteavlerne i Landbrug & Fødevarer, L&F. Når man ensidigt dyrker korn efter korn og mange steder fjerner halmen, udpiner man langsomt, men sikkert sin jord. Det var det første, jeg lærte på landbrugsskolen. Vi fik at vide, at det var vigtig med et alsidigt sædskifte og efterafgrøder, såfremt man vil bevare sin jords frugtbarhed og opnå stabile udbytter og kvalitet. Måske har man fjernet den side fra lærebogen?

Er håndværket glemt?

Når man fremavler nye kornsorter, der yder større og større udbytte i kg. pr. hektar, falder proteinprocenten ved en given mængde kvælstof. Altså, det kan ikke lade sig gøre både at opnå større udbytter målt i kg, samtidig med at man fastholder proteinprocenten uden at tilføre mere kvælstof eller ved at benytte et sundt sædskifte.

Mere gødning vil dæmpe symptomet jordudpining for en stund, men løser ikke problemet. Det får mig til at spørge: Har man i L&F fuldstændig glemt håndværket og det gode landmandskab? L&F glæder sig over, at vandplanerne er blevet erklæret ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet, at kravene om efterafgrøder er blevet udskudt et år og erklærer sig klar til at kæmpe videre mod vandplanerne og efterafgrøderne.

Jeg er meget glad for mine efterafgrøder. De absorberer overskydende kvælstof og andre næringsstoffer i jorden efter høst af kornet og er med til at gøre min jord mere frugtbar. I f.eks. tørre år, hvor udbyttet af kornet er mindre, tjener efterafgrøderne som værende meget effektive til at opsamle overskudsnæringsstofferne, inden vinterens nedbør udvasker dem. Samtidig er efterafgrøder gavnlige for klimaet. CO2 fra luften optages i planterne og ender via rødderne nede i jorden. Altså, giver mere humus i jorden og gavner ikke kun dyrkningen af afgrøder, men også klimaet.

Intelligente løsninger

L&F fortæller, at efterafgrøderne er meget dyre, og at de vil satse på billige løsninger. Men her er billige løsninger dyre, fordi jorden udpines.

Sidste år, da vi fik randzonerne, efterlyste L&F intelligente løsninger. Randzonerne er slet ikke nogen overraskelse, for de har politisk været på vej gennem adskillige år. L&F har kæmpet bravt mod randzonerne frem for at bruge krudtet på at komme med løsninger, der var både billigere og mere intelligente. Som landmand savner jeg, at L&F kommer på banen med andet end modvillighed og varm luft. Det ville klæde L&F at være med til at tage andel i de svære beslutninger, som når EU’s vandrammedirektiv skal føres ud i livet.

Det vil være bedre, at vi i erhvervet selv kommer med løsninger og modeller på, hvordan vi skal reguleres, frem for at det er politikerne, der trækker bureaukratiske ordninger ned over ørene på landbruget med store omkostninger og begrænsninger til følge.

Den evige kamp mod reguleringer flytter uendeligt lidt og er skadelig for landbruget og for landmænd. Lad os bruge krudtet på at komme med løsningerne selv, inden de ender som stive lovkrav.