Plads til handicappede
<p>Klaus Høm skriver 3/5, at regeringsudspillet til førtidspension »går som katten om den varme grød« om de egentlige udfordringer for mennesker med handicap.</p>
Det er jeg helt uenig i. Jeg mener tværtimod, at regeringsudspillet direkte tager hånd om, at vi i dag førtidspensionerer helt unge mennesker, på trods af at de senere i livet vil kunne varetage et fleksjob.
Derfor har vi afsat 1,4 mia. kr. til ressourceforløb, der skal give unge under 40 år en indsats på tværs af bl.a. uddannelse, sundhed og beskæftigelse frem for en førtidspension.
Vi åbner dertil fleksjobordningen for de borgere, der har den mindste arbejdsevne. Vores mål med reformen er, at flere med handicap skal have mulighed for at arbejde.
Vi skal ikke kun give folk noget at leve af. De skal også have noget at leve for.