Møder giver god mening
<p>Er det udtryk for parallelsamfund og mellemøstlig kultur, når kvinder med indvandrerbaggrund mødes alene for at diskutere problemer med mobning på Holbergskolen på Nørrebro?</p>
Ja, hvis man skal tro den seneste tids verserende debatter i medierne.
De udskældte ”mødremøder”, arrangeret af Projekt Bydelsmødre og Holbergskolen, har fået kritik for at ekskludere fædrene fra møderne og for et overdrevent kulturelt særhensyn.
Men når kvinder mødes alene, skabes nogle trygge og tillidsfulde rammer, hvor de åbent kan snakke om deres børns trivsel og problemer - som f.eks. mobning. Det viser en evaluering af Projekt Bydelsmødre, som vi i Center for Boligsocial Udvikling netop har foretaget.
Projekt Bydelsmødre er et tyskinspireret integrationsprojekt for kvinder finansieret af Integrationsministeriet, hvor kvinderne gennemgår kurser med fokus på deres børns integration. Derefter er det meningen, at bydelsmødrene skal opsøge ressourcesvage og dårligt integrerede kvinder og videreformidle deres viden.
Vi har talt med et væld af kvinder i de 13 danske bydelsmødreprojekter, og vi kan konstatere, at mor til mor-dialogen kan noget særligt.
For det første kan bydelsmødrene få kontakt med en gruppe isolerede kvinder, som det ellers kan være svært for offentlige instanser at nå ud til.
For det andet skabes der en særlig ligeværdighed, når kvinder med den samme etniske og sproglige baggrund mødes alene for at diskutere problemer og erfaringer med f.eks. børneopdragelse.
Set i det lys kan man hævde, at ”mødremødet”, som man holdt på Holbergskolen, var et konstruktivt forsøg på at løse nogle mobningsproblemer, ved at lade kvinderne mødes i en fortrolig dialog.
Bydelsmødrene punkterer en udbredt forestilling om, at kvinder med indvandrerbaggrund isolerer sig fra omverdenen, og viser, at de ønsker at deltage som aktive medborgere i forhold deres børns trivsel og skoleliv.