Banker, hvor forretningen går strygende uden behov for hjælpepakker. Banker, hvor vi sagtens kan måle os med de største. Rent faktisk er vi førende i Danmark og har filialer i hele verden. Her tænker jeg på de danske sædbanker.
Selvom de ikke har haft behov for hjælpepakker, har regeringen alligevel hastet en ny ”bankpakke” igennem før sommerferien med virkning fra oktober. Loven om kunstig befrugtning er netop blevet revideret, hvilket på flere måder ændrer den danske (sæd)bankpraksis. Denne bankpakke kan på langt sigt få alle andre bankpakker til at blegne, idet der er skabt nye opvækstvilkår for fremtidige generationer her i landet.
I Danmark er det nu blevet muligt at købe sæd med det, der kaldes udvidede profiler. Kvinden eller parret kan således i ro og mag lade sig forføre i bankens kataloger, hvor sæddonorerne præsenteres via deres baggrund, fysiske kendetegn, akademiske grader og karakteregenskaber. Til sæden er der desuden knyttet en håndskreven hilsen fra donoren med vedhæftet babyfoto.
Det betyder imidlertid ikke, at barnet kan designes. Problemet er snarere, at det netop er illusionen om designerbørn, der lægges frem foran de barnløse. På den måde vil barnet vokse op med en velafgrænset forventningsstruktur. Men det er slet ikke det, der udgør det største etiske problem.
Problemet er snarere koblingen mellem den nuværende praksis med anonym sæddonation og de udvidede donorprofiler. Lad mig understrege pointen gennem et fokus på barnets opvækstvilkår. Barnet vokser op med en lang række informationer om faderen og vil tilmed kunne høre hans stemme og se et babyfoto af ham.
Der er bare det lille men, at barnet med sikkerhed aldrig kommer til at møde faderen, fordi han er anonym. I mine øjne er der meget, der taler for opretholdelsen af anonym sæddonation, men når vi samtidig giver barnet en lang fortælling om den far, som det med sikkerhed aldrig kommer til at møde, har vi ikke blot tilsidesat hensynet til børnene, men står nærmest og træder på dem.
Sædbiblioteker
Med regeringens nye “bankpakke” understreges begrebet bank, der henviser til en virksomhed, der fremmer pengeomsætning. Men sædbanker bør vel snarere kaldes for sædbiblioteker. Sædbiblioteker, der formidler en lang række fortællinger og livshistorier – nu også i lyd og billeder. Historien bliver levendegjort, men forbliver et eventyr for barnet, hvor helten – ligesom i de rigtige eventyr er uden for rækkevidde.
I dag indeholder sædbibliotekerne både anonyme og ikkeanonyme forfatterskaber. Arbejdet med etik angår vores menneskesyn og ikke mindst synet på det liv, vi sætter i verden. Men i dag efterlader den nye lovgivning et tunnelsyn med fokus på de barnløse. Et besøg hos optikeren kunne være påkrævet for at kunne skabe blik for de mange hensyn og særligt hensynet til dem, der ikke bliver spurgt.
Jeg vil derfor gerne appellere til, at den næste ”bankpakke”, bliver en værdighedsgave til fremtidens børn i stedet for en kæmpe narresut, som tusindvis af børn må vokse op med.
