Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Ny folkeskolereform – baseret på fornemmelser?

Som mor til en 13-årig dreng i folkeskolen blev jeg overordentlig bekymret i sidste uge, da jeg hørte et interview med statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Artiklens øverste billede

Hun blev spurgt til baggrunden for den nye folkeskolereform og svarede, at hun mente, vi alle havde en fornemmelse af, at den nuværende folkeskole ikke fungerer godt nok.

Da journalisten prøvede at uddybe dette noget vage svar ved at spørge om, hvorvidt den nye reform kun er baseret på fornemmelser og ikke fakta, svarede statsministeren, at der da også var lavet nogle undersøgelser.

Tilbage sad jeg med en følelse af, at min søns fremtid er baseret på fornemmelser, hvilket forekommer mig at være et endog meget skrøbeligt grundlag at basere vores uddannelsessystem på.

Nu er jeg ikke blot mor, men også mangeårig underviser på videregående uddannelser, hvorfor min interesse for området ikke blot er personlig, men også faglig.

Efter at have hørt undervisningsminister Christine Antorinis fremlæggelse af forslaget sad jeg tilbage med en fornemmelse af, at vi endnu en gang er vidne til en reform, som på ingen måde er gennemarbejdet. Alle undersøgelser viser, at vi ligger meget dårligt internationalt, når det handler om faglige kompetencer. Dog ser det nu ud til, at børn i 4. klasse faktisk har haft gavn af den ekstra læsetræning, da den såkaldte PIRLS-undersøgelse viser, at vi ligger rigtig godt inden for dette område.

Endnu ved vi ikke, om dette har en afsmittende effekt senere i skoleforløbet. Min erfaring med undervisning af såvel danske som internationale studerende leder frem til samme konklusion – danske studerende har simpelthen ikke de basale faglige kundskaber at bygge videre på, som langt de fleste af de udenlandske studerende kan bryste sig af.

Så er argumentet, at »vores danske studerende kan noget andet«. Når man spørger til dette andet, er svaret som regel, at de kan arbejde projektorienteret. Hvis man ikke har den basale faglige viden at bygge projektarbejdet op om, er det dog uhyre vanskeligt at begå sig i internationale projekter.

Forslaget til heldagsskole

Nu er forslaget så en slags heldagsskole, hvor de såkaldte aktivitetstimer skal blandes ind i skoledagen for at gøre den mere spændende. Hvor blev fagligheden af? Tror forslagsstillerne virkelig, at det vil hæve fagligheden at blande aktivitetstimer med de normale skoletimer? Mon ikke indholdet af timerne er vigtigere end mængden?

For mig at se, er det en helt traditionel socialdemokratisk tankegang, at alle skal lære det samme, og at staten i øvrigt skal bestemme, hvad mit barn skal lave – også i fritiden. Men hvor bliver friheden til at vælge af? En stor del af folkeskoleeleverne, som Socialdemokraterne rigtigt nok hævder, tilbringer tid i SFO, club el. lign., men den store forskel er, at forældrene selv kan vælge, om børnene skal gøre brug af disse tilbud.

Der findes faktisk stadig forældre, som gerne vil have indflydelse på deres børns opvækst, og som derfor vælger at indrette sig, så børnene kan være hjemme eller kan vælge den fritidsaktivitet, som de har lyst til om eftermiddagen. Antorini og ligesindede mener åbenbart, at staten er bedre til at tage vare på børnenes tarv end forældrene.

Fra eleverne kommer i 7. klasse, findes muligheden for pasning slet ikke, og min erfaring er, at børnene nyder at komme hjem efter skole og vælge, hvem de evt. har lyst til at være sammen med, og hvad de vil lave. Dette frie valg bliver fuldstændig frataget dem.

Derudover kan det jo undre, at man har fremsat dette forslag uden at tage lærerne eller for den sags skyld andre eksperter med på råd. Når man nu er i gang med at lave en overordentlig gennemgribende reform, hvorfor baserer man sig så ikke på forskning?

Hvorfor ser man ikke på de lande, som rent faktisk formår at gøre det bedre end Danmark og lærer af deres erfaringer? (Ja, jeg ved godt, at Antorini og co. var på inspirationstur bl.a. til Canada). Jeg mener ikke, at vi skal overtage et andet lands uddannelsessystem, men det forekommer mig uhyre tåbeligt ikke at udnytte den viden, som allerede findes på området.

Faglighed opgraderes

Hvad med lærerne? Hvor er de henne i dette spil? Det er dog en kolossal underkendelse af de mennesker, som arbejder med eleverne til daglig, at de slet ikke er blevet taget med i processen. Ved at sige, at de skal have flere ”konfrontationstimer” (pragtfuldt ord), uden at det har indflydelse på deres øvrige aktiviteter, siger man jo, at lærerne har brugt for meget tid på forberedelse tidligere.

Hvordan kan man have flere konfrontationstimer og samtidig opgradere fagligheden ved mindre forberedelse? Hvad med læreruddannelsen – hvis fagligheden skal have et seriøst løft, skal lærerne det så ikke også via deres uddannelse?

Ville det ikke være en idé at se på hele vores uddannelsessystem fra folkeskolen og op til universitetsniveau og så lave ordentligt gennemarbejdede reformer, der kunne løfte niveauet over hele linjen op på et niveau, som vi kan være stolte af – så vi kan konkurrere på internationalt niveau?

Internationaliseringen, hvor man uddanner sig og arbejder på tværs af grænserne, er kommet for at blive, og hvis vi skal være med i front, tror jeg, at vi er nødt til at gå meget mere systematisk til værks.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.