Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Psykisk sygdoms kompleksitet

I JP kunne man 7/12 læse et debatindlæg af Per Jørgensen, cheflæge ved Psykiatri og Social, Region Midtjylland.

Et interessant og tankevækkende indlæg om balancen mellem medicin, tvang og sikkerhed. Der er ingen tvivl om, at balancen mellem disse tre faktorer er vanskelig at finde. Man kan ikke pege på én behandling eller handling, hvormed alle vanskeligheder er løst, og vi når frem til helbredelse. Jeg er helt enig med cheflægen i, at psykisk sygdom er meget kompleks.

Der er på det psykiatriske område mange forskellige diagnoser og mange grader af sygdom inden for hver enkelt diagnose.

Det er vores fagligt kompetente sundhedspersonale, der skal finde balancen mellem medicin og tvang – og samtidig have øje for både patienten og personalets sikkerhed. Jeg kan på ingen måde være uenig med Per Jørgensen i, at indsatsen for de sværest psykisk syge er en af de vanskeligste opgaver i vores velfærdssamfund.

Jeg er også enig i, at det er vigtigt, at personalet ikke kun fokuserer på den psykiske lidelse. Lægerne og andet sundhedspersonale skal også være opmærksomme på, om der under den psykiske lidelse samtidig skjuler sig en somatisk sygdom.

Pårørende ind i billedet

Per Jørgensen slår fast, at sygdomme ikke alene kureres med varme hjerter, blid tale og gyldne planer om recovery. Også det kan jeg være enig med Per Jørgensen i – blot skal betydningen af kærlighed og gyldne planer ikke overses. For mig er det her, de pårørende kommer ind.

Landsforeningen Bedre Psykiatri – landsforening for pårørende til psykisk syge – har netop haft CBS, Copenhagen Business School, til at lave en undersøgelse af de pårørendes betydning i behandlingen af psykisk syge. Mange læger og ledende administrativt personale anerkender de pårørendes betydning i et tillidsfuldt samarbejde mellem patient, pårørende og behandlersystemet.

Undersøgelsen foretaget af CBS viser det da også.

Derfor skal jeg da også slå til lyd for, at der gives de pårørende både muligheder og rettigheder i forbindelse med behandlingen af psykisk sårbare mennesker. Meget tyder på, at de pårørendes frivillige indsats er med til at fremme helbredelsen.

De pårørendes medvirken kan være med til at skabe større sikkerhed for alle parter og mindske anvendelsen af tvang samtidig med, at medicineringen kan mindskes. En hurtigere helbredelse sammen med anvendelse af færre offentlige ressourcer – og måske en hel eller delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet – er til gavn for alle, både patienten, de pårørende, behandlingssystemet og dermed i sidste ende os alle. Varme hjerter, blid tale og gyldne planer om recovery gør det ikke alene – men det hjælper.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.