Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Opgøret med lærernes arbejdsforhold

JP’s lederskribent bakker 30/11 op om et kommende opgør med lærernes arbejdsforhold.

Jeg er selv lærer og er helt enig i, at der skal en revolution til. Der er nogle, der ikke lærer nok i skolen, selv om jeg ikke kan genkende de høje tal fra min egen skole. Den primære årsag til dette er ikke for få timer eller for dårlige lærere, men for meget pjæk og for lidt arbejdsindsats både på skolen og med lektier.

Vi må derfor have gang i en debat om, hvilke sanktionsmuligheder som lærerne skal have for at komme dette til livs. Som det er nu, kan vi kun appellere til forældrene.

Mere undervisning

Med hensyn til arbejdstid er jeg som lærer primært interesseret i at undervise og har ikke problemer med at øge denne andel. Jeg tror dog godt, at lederskribenten og andre vil kunne forstå, at 37 timers undervisning ikke er realistisk. For at skabe god undervisning skal der være tid til ordentlig forberedelse.

Det ville ikke være en god skole, hvis lærerne ikke får tid til at rette skriftlige opgaver, stile, projekter, prøver og diktater. Det vil være problematisk, hvis lærerne ikke har tid til at prøve noget nyt og holde sig fagligt ajour.

Skolen ændrer sig konstant

Hvis jeg f.eks. underviser i en roman i dansk, modtager jeg bare romanen i klassesæt, mens jeg selv skal lave samtlige spørgsmål, opgaver og aktiviteter og i øvrigt læse den først. Og nej, jeg kan ikke bare bruge den samme bog 40 år i træk og gøre det på samme måde. Skolen ændrer sig konstant, og vi skal være omstillingsparate – især omkring det digitale.

Uundværlig klasselærer

Alt dette kræver tid, og derfor er det vigtigt, at vi får frigjort lærerne fra de mange opgaver, som ikke handler direkte om undervisning.

Nogle af disse er uundværlige som klasselærerfunktionen, lejrskoler og afgangsprøver, men man bør se med friske øjne på nødvendigheden af teamsamarbejde, fagteams, skolefest, netværksmøder og elevplaner.

Har andre opgaver

Man kan diskutere nødvendigheden af forældremøder og forældresamtaler for de elever, som der ikke er problemer med. Et forslag kunne være at oprette en kontortid en time om ugen for lærerne, hvor den nødvendige forældrekontakt kan opretholdes. Pædagogiske arrangementer og foredrag kan afskaffes.

Mange tror, at lærernes job handler om undervisning og forberedelse, men sandheden er, at vi har fået påduttet mange andre funktioner og opgaver, og det er dem, som vi skal tage det endelige opgør med, så lærerne kan koncentrere sig om at levere god og velforberedt undervisning. Det er en ægte win win-situation.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.