Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Rædselsscenarie for folkeskolen

Det kan gå gruelig galt, når visionerne ikke er forankret i nordisk skolepraksis, men baseres på nogle få besøg ved et canadisk skolevæsen, som har en helt anden skoletradition med meget mere central styring.

Artiklens øverste billede

Man må da sige, at Jyllands-Postens beretning 29/11 fra mødet i det kampberedte, hemmelige udvalg af repræsentanter for SRSF-regeringen og KL beskriver en dramatisk iscenesættelse af de kommende forhandlinger om lærernes arbejdstid og finansieringen af den nye skolereform.

Artiklen taler om ”det endelige opgør” med lærerne og sammenligner situationen med den tidligere engelske premierminister Margaret Thatchers 364 age lange og stålsatte opgør med de engelske minearbejdere, der knækkede fagforeningen.

Før valget i 2011 var SSF med valgprogrammet ”Fair løsning” gået til valg på en folkeskolereform, der i modsætning til VK’s skulle give et løft på 2 mia. kr. til folkeskolen, herunder indførelse af to lærere pr. klasse på begyndertrinene og et lavere loft over klassekvotienterne. Det nye oplæg til folkeskolereform og finansieringen af den vil af mange af skolens folk formentlig blive opfattet som næsten forræderisk. KL vil med opbakning fra regeringen lade lærerne finansiere reformen. Det er formentlig aldrig før set, at en regering fremlægger et stort reformforslag, hvis finansiering er afhængig af et resultat ved fremtidige overenskomstforhandlinger.

For selve folkeskolen er der tale om et rædselsscenarie.

Pædagogisk ramme

Hovedproblemerne er, at der for det første er tale om en pædagogisk ramme, som ikke er forankret i en solidt afprøvet skolekulturel praksis og ikke underbygges af en troværdig dokumentation.

For det andet at inklusionen af elever med særlige vanskeligheder – eksempelvis alvorlige opmærksomhedsforstyrrelser – i høj grad skal forestås af lærere eller pædagoger, der ikke er uddannet til opgaven, og at den kommer til at ske i en mere fleksibel og flydende struktur, hvilket er indlysende dårlige inklusionsvilkår. ”Skift er gift” for elever med særlige behov.

For det tredje at lærernes tid til planlægning, forberedelse og efterbearbejdning beskæres drastisk.

For det fjerde at reformen er voldsomt underfinansieret – eller rettere: Lærerne skal betale milliardudgiften til den nye skoleform gennem voldsomme forringelser af deres arbejdsforhold og ydmygende indgreb i forudsætningerne for at udøve deres profession.

For det femte at skolens bygninger, redskaber og undervisningsmidler ikke er proportionerede og gearede til forandringer af den skitserede karakter og rækkevidde.

Kort før 200-året for folkeskolens etablering, påtager statsminister Helle Thorning-Schmidt og børne- og undervisningsminister Christine Antorini sig altså ansvaret for det største eksperiment med folkeskolen, der formentlig nogensinde er sket. Vilkårlig sammenblanding af skolepædagogik og fritidspædagogik. Bum. Arbitrære organisationsformer. Bum. Inklusion med uuddannet arbejdskraft. Bum. Dårlige fysiske rammer. Bum. Underfinansiering. Bum. Ydmygende behandling af den gruppe, der skal udføre reformen. Bum.

Visioner ikke forankret

Det kan gå gruelig galt, når visionerne ikke er forankret i nordisk skolepraksis, men baseres på nogle få besøg ved et canadisk skolevæsen, som har en helt anden skoletradition med meget mere central styring.

Der er alvorlig risiko for, at lærerne brænder ud, eleverne lærer mindre, forældre flygter til privatskolerne, og at søgningen til læreruddannelsen falder markant.

Man kan undre sig over, at det netop er under den siddende SRSF-regerings auspicier, at dette historisk aparte skoleindgreb finder sted, og sammenligningen med Margaret Thatcher kan bide sig fast i den danske folkesjæl og politisk set risikere at blive en møllesten om den socialdemokratiske statsminister, Helle Thorning-Schmidts, hals.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.