Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Ud med julen!

Ja, ud med julen. Vel og afgørende at mærke ud til folket, ud i det offentlige rum, ud i hele landet, ud i alle kanter og udkanter. Ud til julevenner og julefjender.

Artiklens øverste billede
Julen er mere end en privat fest. Den er en kirkelig højtid, men også en national fest for et kristent folk.

De sidste vil betakke sig, og man kan ikke fremtvinge et julehjerte, men julen bør alligevel have sin rodfæstede plads midt iblandt os. Julen er mere end en privat fest. Den er en kirkelig højtid, men også en national fest for et kristent folk.

Et kristent folk, ikke fordi alle danske er kristne, men fordi kristendommen ikke tænkes bort fra Danmark. Fordi folkekirken er det store flertals kirke, fordi vores land var et andet land uden evangeliet, og fordi det bliver et andet land, hvis evangeliet ikke længere høres og tros.

Kristen bliver man som enkeltmenneske og ikke som folk, men der er store forskelle på kristendommens stilling i det enkelte folk. Teologen Regin Prenter skrev engang, at et folk kan kaldes kristent i den forstand: » At det folk gav Kristi kirke plads og frihed midt i folkets liv, sådan at kirken ikke er skudt hen i en krog, men står der åben midt i folket, man kunne godt sige: på hæderspladsen i folkets liv«. Hæderspladsen i folkets liv. Det er den plads, som folkekirken endnu har i Danmark, men pladsen er omstridt. Nogle lighedsmagere kan ikke tåle en særstilling uden at tænke diskrimination. Det er en besynderlig tankegang. Mine børn har da også en særstilling derhjemme, uden at døren er lukket for andre børn, og lige så naturlig og følgerigtig er folkekirkens særstilling i Danmark.

Andre vil sætte en anden religion på hæderspladsen. Se nu det meget omtalte flertal i Egedalsvænges afdelingsbestyrelse, som afså rigelige midler til en muslimsk eidfest, men ingen til opstilling af det sædvanlige juletræ. Da en privat donor tilbød at betale træet, fastslog et bestyrelsesmedlem, at det ikke handlede om penge. Beslutningen om at droppe juletræet var af principiel karakter.

Principiel juleforagt

Juleforagten var altså principiel, og således blev eidfesten generøst sponseret og juletraditionen hensynsløst kasseret. Islamiserende symbolpolitik på lokal plan. Det skal vi nok høre mere til.

Ganske vist kan det med rette anføres, at juletræet ikke er et kristent kernesymbol, men det har dog forbindelse til en julefest, som er kristen i sin kerne. På tysk kaldes juletræet også Christbaum eller Kristustræ.

Nej, lad os få julen ud på gader og stræder, ud i institutioner og boligforeninger. Den er for god og gammel, for dyb og stor til at gemmes væk eller erstattes af blege vintertraditioner og dystre lovreligioner.

Det er værd at værne om kirkens hædersplads, men taber kirken plads i hjerterne, er kampen tabt, selv om det kan tage tid, før nederlaget bliver klart.

Rykker kristendommen for alvor ud, så rykker andre magter ind, og de er ikke just fulde af nåde og sandhed.

Ud med jul, kirke og kristendom, ellers er det ude med den sande glæde for det danske folk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.