Et tabt paradis
I JP 21/11 skriver Knud Larsen i en kritik af vandmiljøplanerne bl.a., at målet er at skabe »et paradis for (byens) lystfiskere, der skal kunne fiske i vandløb, som ikke eksisterede før landbrugets opkomst«.
Selv om jeg ikke hører til de mest passionerede af byens lystfiskere, har jeg dog i snart en del år gået ture med fiskestangen langs Varde Å og tilliggende fiskevande, og det er mit indtryk, at forholdene er blevet mærkbart forringet en del steder gennem de senere år. Ganske vist er der kommet fine, nye slyngninger på åen, men nogle af de steder, der før var gode fiskepladser, er til gengæld fuldstændig forsumpet og groet til, så de i praksis er utilgængelige. Det skyldes manglende vedligeholdelse i form af grødeskæring, dræning og beskæring, og dette hænger igen sammen med, at arealerne ikke længere bruges til dyrkning eller græsning. Områderne omkring de nye slyngninger er selvfølgelig fine, men får de lov at passe sig selv, vil de formentlig også blive utilgængelige i løbet af nogle år. Så resultatet er måske nok et paradis for floraen og faunaen, men næppe for byens lystfiskere.