Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hellere skattelettelser ind ad fordøren

Flere borgerlige partier er gået helt amok over regeringens afmontering af boligjobordningen.

Men for Radikale Venstre er det vigtigt, at vi giver skattelettelser ind ad fordøren i stedet for at opfinde flere fradrag. Regeringen vil derfor ikke videreføre den såkaldte boligjobordning, som er et fradrag for håndværksarbejde. Den koster 1,75 mia. kr. om året, og vil man videreføre den, så skal man finde den finansiering krone for krone. Venstre vil finde de penge blandt andet ved at bekæmpe socialt bedrageri. Men det er en fugle på taget-øvelse. Med rette kan man spørge, at hvis der kan findes 600 mio. kr. her, som Venstre påstår, hvorfor har VKO så ikke gjort det i de 10 år, de havde magten?

Vi skønner, at boligjobordningen har skabt 1.200 nye job, altså en udgift på 1,5 mio. kr. pr. nyt job. Det er en meget dyr måde at skabe job på.

Det skyldes, at vi langt hen ad vejen giver skattelettelse på aktiviteter, der alligevel ville være blevet udført. Det er derfor, at vismændene taler om et betragteligt dødvægtstab ved denne ordning. Byggeriet og håndværkerne vil selvfølgelig gerne beholde ordningen. Hvem ville ikke gerne have en skattelettelse? Men vi kan se, at effekten ikke står mål med udgiften.

Vi skaber nye job alligevel. Vi har sat gang i sygehusbyggerier, renovering af de almene boliger, fremrykning af vejbyggerier samt massive investeringer i grønne energiløsninger.

Alt i alt skaber vi 21.000 nye job i 2013 ved direkte offentlige investeringer. Det har langt større effekt end boligjobordningen.

Samtidig holder Radikale Venstre stædigt fast i reformkursen, fordi den både fremtidssikrer vores økonomi på længere sigt, men også her og nu skaber tillid til dansk økonomi.

Det er netop denne tillid, der skal omsættes til, at danske husholdninger skal øge privatforbruget, og virksomhederne sætte turbo på nyansættelser. Når regeringens reformkurs begynder at have endnu mere effekt, vil det forbedre forholdene for Dansk Byggeri og håndværkerne langt mere end at bevare boligjobordningen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.