Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Naturfredningsforening på afveje

Når det gælder Bagsværd Sø har sikring af naturen ikke været højt prioriteret hos DN.

Artiklens øverste billede

I anledning af, at fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening Birgitte Bang Ingrisch i artiklen ”Fredninger sikrer naturen” i JP 14/11 hævder, at man med fredninger beskytter naturen, er der grund til at fortælle om DN’s manglende lyst til at beskytte naturen i og ved Bagsværd Sø.

DN er sammen med fredningsmyndigheden helt på afveje. På trods af eget formål har DN sammen med fredningsmyndigheden valgt at indbygge et stort anlægsprojekt i fredningen af natur- og kulturperlen Bagsværd Sø. Naturbeskyttelsesloven anvendes som anlægslov og er nu med til at sikre et internationalt rostadion, hvor omkostningerne bl.a. er udgravning af 55.000 m{+3} jord 60 meter ind i bredden og fældning af 7.000 m{+2} fredskov. Rostadionet skal kunne rumme op til 7.600 tilskuere med tilhørende parkering. Ingen af beboerne ved Bagsværd Sø vil blive uberørt, hverken i anlægsfase eller efterfølgende driftsfase, hvor området vil blive belastet af trafik i uset omfang.

DN Gladsaxe har i et åbent brev til DN’s politiske organ fremsat ønske om, at DN trækker fredningen tilbage, da ingen i DN nogensinde vil kunne forklare, hvorfor man skulle misbruge en fredning til at ændre Bagsværd Sø til et internationalt rostadion.

Det ultimative rostadion

Fredningens forhistorie er, at DN Gladsaxe i 2006 henvendte sig til DN’s sekretariat på baggrund af, at rosporten havde foretræde i Folketingets kulturudvalg for at fremvise sit projekt ”Det ultimative rostadion”.

Med den daværende kultur- og sportsminister Brian Mikkelsens planer om store stævner og herunder et OL i Danmark, havde man i rosporten medvind, og det benyttede man til at lancere planerne om et ubegribelig stort projekt i en enestående bynær natur.

Rostadionet vil kunne placeres på en hvilken som helst mark, hvor rosporten uden problemer kan udforme stadionet, som det passer den. Herning Kommune tilbød for nogle år siden at ville bygge et internationalt stadion, men det var ikke bekvemt for den københavnske rosport.

I 2007 påbegyndte DN forhandlinger om en status quo-fredning med Gladsaxe Kommune, som indledningsvist udtrykte positiv vilje med kun få ønsker til enkelte forhold ved det eksisterende rostadion. Det viste sig, at der var tale om skinforhandlinger, og at Gladsaxe Kommune samtidig forhandlede med rosporten om det ultimative rostadion.

Fredningsforslaget blev fremsat i juni 2008. Rosporten igangsatte et stort lobbyarbejde, samtidig med at DN forholdt sig passiv. Siden er det gået ned ad bakke for beskyttelsen af søen. Først fjernede Fredningsnævnet ved en delkendelse rosportens bygningsområde. Herefter blev 90 pct. af den foreslåede fredning af statsskov strøget, og endelig blev i den endelige kendelse fastslået, at der skal kunne indarbejdes et internationalt rostadion på søen. En kendelse som DN i modsætning til fredningens øvrige parter ikke klagede over.

DN har altså uden at blinke accepteret et internationalt rostadion og undladt at beskytte naturen, samtidig med at fredningsmyndigheden har (mis)brugt naturbeskyttelsesloven som en anlægslov.

Konsekvensen er, at vi alle mister natur- og kulturperlen Bagsværd Sø, som vi kender den i dag.

Man kan spørge sig selv, hvordan det er kommet så vidt. Hvorfor har DN ikke sat hælene i for længe siden, men i stedet etapevis accepteret den fuldstændige udvanding af fredningen, som netop gik ud på at forhindre det internationale rostadion?

Det er af flere grunde vanskeligt at sætte tilstrækkelige ord på DN’s holdning og ageren i denne sag, men måske skal man blot konstatere, at naturen ikke interesserer foreningen i denne fredning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen