Behov for mere effektivitet for at undgå et økonomisk 1864

Det blev dog droppet samme dag, da man trods alt kunne indse, at dette ville være at skyde sig selv i foden.

Men hændelsen er symptomatisk for den regering, vi har (og såmænd også for den tidligere VK-regering), nemlig at man kun kan få budgetterne til at balancere ved at indkræve flere skatter.

I et lille lykkeligt land, der har råd til, at lærerne i folkeskolen kun underviser vore børn i 35 pct. af tiden, i et land, der har råd til at sponsorere et tabsgivende firma som SAS, i et land, der har flere mennesker på offentlig forsørgelse end noget andet land i verden, ja, der er øgede skatter naturligvis løsning nummer ét.

Tåbelige skatter som dem på fedt og sukker er netop blevet afskaffet i forbindelse med den ny finanslov. Gæt, hvad de er blevet erstattet med – ja, nye skatter.

Hvis man ser koldt og kynisk på det, skal skatter have præcis det niveau, der gør, at befolkningen og virksomhederne gider at knokle r… ud af bukserne.

Det niveau har vi overskredet for længst med den effekt, at virksomheder flytter ud af landet, at vi stormer grænsebutikkerne, og at vi arbejder så lidt som muligt på grund af topskatter.

Jeg mindes en historie om en landmand, der havde fået en super idé.

Han fandt ud af, at hvis han undlod at give sine køer føde, kunne han spare rigtigt mange penge. Det gik også godt et stykke tid; landmanden blev rigere og rigere, indtil det totale kollaps indtraf, da besætningen døde.

Vi skal som nation lære at blive mere effektiv, at vi skal kunne få mere ud af de midler, vi nu engang har.

At vores lærere f.eks. underviser vore børn i 65 pct. af tiden i stedet for 35 pct., at vi ikke hælder penge i uduelige virksomheder som SAS, og at færrest muligt er på offentlig forsørgelse.

Dette bør være logisk, uanset hvilken politisk observans man måtte have.

Ellers er jeg bange for, at vi i en nær fremtid må imødese en national økonomisk katastrofe, der vil overgå den militære katastrofe i 1864.