Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Behov for mere effektivitet for at undgå et økonomisk 1864

16/11 barslede regeringen med et forslag, der skulle hente yderligere skatter hjem fra andelsselskaber, for at kongeriget kunne få budgetterne til at hænge sammen.

Det blev dog droppet samme dag, da man trods alt kunne indse, at dette ville være at skyde sig selv i foden.

Men hændelsen er symptomatisk for den regering, vi har (og såmænd også for den tidligere VK-regering), nemlig at man kun kan få budgetterne til at balancere ved at indkræve flere skatter.

I et lille lykkeligt land, der har råd til, at lærerne i folkeskolen kun underviser vore børn i 35 pct. af tiden, i et land, der har råd til at sponsorere et tabsgivende firma som SAS, i et land, der har flere mennesker på offentlig forsørgelse end noget andet land i verden, ja, der er øgede skatter naturligvis løsning nummer ét.

Tåbelige skatter som dem på fedt og sukker er netop blevet afskaffet i forbindelse med den ny finanslov. Gæt, hvad de er blevet erstattet med – ja, nye skatter.

Hvis man ser koldt og kynisk på det, skal skatter have præcis det niveau, der gør, at befolkningen og virksomhederne gider at knokle r… ud af bukserne.

Det niveau har vi overskredet for længst med den effekt, at virksomheder flytter ud af landet, at vi stormer grænsebutikkerne, og at vi arbejder så lidt som muligt på grund af topskatter.

Jeg mindes en historie om en landmand, der havde fået en super idé.

Han fandt ud af, at hvis han undlod at give sine køer føde, kunne han spare rigtigt mange penge. Det gik også godt et stykke tid; landmanden blev rigere og rigere, indtil det totale kollaps indtraf, da besætningen døde.

Vi skal som nation lære at blive mere effektiv, at vi skal kunne få mere ud af de midler, vi nu engang har.

At vores lærere f.eks. underviser vore børn i 65 pct. af tiden i stedet for 35 pct., at vi ikke hælder penge i uduelige virksomheder som SAS, og at færrest muligt er på offentlig forsørgelse.

Dette bør være logisk, uanset hvilken politisk observans man måtte have.

Ellers er jeg bange for, at vi i en nær fremtid må imødese en national økonomisk katastrofe, der vil overgå den militære katastrofe i 1864.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.