Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Israel er stadig hævet over international lov

11 måneder gamle Omar Misharawi blev dræbt, da besættelsesmagten myrdede en palæstinensisk aktivist.

Artiklens øverste billede
Røg og flammer over Gaza By efter et israelsk luftangreb.

Omar og børnene i Gaza er ofre for disse angreb, fordi de ikke kan søge ly fra den israelske militærmaskine. 20 børn er blevet dræbt indtil nu og endnu flere, når denne kommentar kommer i trykken. I de kommende dage, uger og måneder vil endnu flere børn lide samme skæbne som Omar. Den israelske regering er villig til at lade civile i Gaza betale prisen for Israels såkaldte ret til at forsvare sig selv.

I de besatte områder på Vestbredden lider børnene også under Israels aggression. Flere og flere israelske bosættere stjæler deres land, brænder deres afgrøder og smider familier på gaden. Disse ugerninger har taget til i omfang og styrke, lige siden fredsforhandlingerne fandt sted for 21 år siden.

I 1991 var der 150.000 bosættere, i dag er der 650.000. På Vestbredden har den israelske regering indført etnisk opdeling af landet efter sydafrikansk forbillede under apartheid. Veje for bosættere og veje for palæstinensere.

Den palæstinensiske præsident og lederskabet på Vestbredden bad FN og det internationale samfund om hjælp til at få sat en stopper for den israelske besættelse og dens hårdhændede politik mod det palæstinensiske folk. Hvad var den israelske reaktion? Den israelske regering søsatte en kampagne mod præsident Abbas, hvor den anklagede ham for at bedrive »politisk og diplomatisk terrorisme mod Israel«, som udenrigsminister Lieberman udtrykte det.

Når palæstinensere i Gaza besvarer israelske bombeangreb, så er de terrorister. Når præsident Abbas går ad diplomatiets vej, ja, så er han også en terrorist. Hvordan skal vi tolke det?

Stilheden bliver kortvarig

Det aktuelle angreb mod befolkningen i Gaza er bestemt ikke det første af slagsen. Selv om en våbenhvile når forhandlingsbordet og bliver accepteret af begge parter, bliver stilheden fra bomberne kortvarig. Konfliktens hjørnesten er nemlig den ulovlige israelske besættelse og krænkelserne af menneskerettighederne. Giver man palæstinenserne deres menneskeret – retten til selvbestemmelse i egen stat, opnår man varig fred og stabilitet.

At kæmpe for den menneskeretssag er ikke ”diplomatisk terrorisme”. Det internationale samfund må gøre det klart for den israelske regering, at besættelsen ikke kan vare ved evigt, og at den israelske regering ikke kan lade hånt om international lov.

Alle fredselskende nationer skal træffe en afgørende beslutning 29/11 i FN’s generalforsamling. Der skal de stemme om Palæstinas opgradering og anerkendelsen af staten inden for 1967-grænsen. De, der værner om menneskerettighederne, må løfte hånden, når palæstinensernes fremtid er til afstemning i FN’s generalforsamling. Regeringer, der arbejder i Israels interesse, skal også stemme ja. Ikke mindst i det tilfælde, at Israel atter tordner frem om sin ret til at forsvare sig selv. Så ved vi i hvert fald, hvor Israels grænser er. For faktum er, at Israel aldrig har fastlagt sine officielle statsgrænser, og det må de tage stilling til i FN’s generalforsamling.

Det internationale samfund skal beslutte, om den israelske regering fortsat skal være hævet over international lov.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.