Sådan begrænses fejl i lægeregninger
Iflg. Jyllands-Posten 18/11 har regionerne fundet 400 sager med fejlagtigt opkrævet lægehonorar for tolkebistand.
Fejlene er kun blevet opdaget, fordi patienter, der i en periode på syv måneder sidste år skulle betale en del af tolkeregningen, har klaget over uberettigede opkrævninger.
For at begrænse fremtidige honorarfejl opfordrer Patientforeningen til, at patienterne altid skal informeres om det honorar, som lægen skal have, uanset hvem der betaler. Patientforeningen opfordrer til, at det bliver en del af den overenskomst, der nu forhandles om.