Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Kina i Grønland

Et vigtigt aspekt af Kinas forsøg på at få magten over de grønlandske mineraler er bemærkelsesværdigt svært at få øje på i den løbende debat.

Det drejer sig om de sjældne jordarters metaller; grundstoffer, som er helt nødvendige for at lave et fjernsyn, en mobiltelefon eller en satellit og tilhørende raket. Hvorfor dette underspilles i de fleste artikler er en gåde.

Kina råder allerede i dag over mere end 90 pct. af verdens produktion af disse for den moderne verden helt essentielle råstoffer, og hvis de også kan sætte sig på de grønlandske, vil Kinas strategiske magt kun styrkes. Kina har et erkendt problem med korruption, men anser det for legitimt at bestikke sig til at opnå ejendom og rettigheder i udlandet. Man må håbe, at de grønlandske politikere er immune over for sådant.

Hvor skal pengene komme fra, hvis ikke fra Kina? Det være profitabelt og sikkert styrke muligheden for et fortsat rigsfællesskab, hvis vores pensionskasser kunne finde ud af at investere de milliarder, som etablering af minedriften skønnes at koste.

Hvis de ikke kender deres besøgelsestid, vil det være et minimalt greb i lommen for den norske Statens Pensjonsfond, populært kaldet Oljefondet, at sætte de aktuelle 14 milliarder på højkant – under 0,5 pct. af dets kassebeholdning. Afkastet af denne var 234 milliarder norske kroner i årets første kvartal og truer med at ødelægge den norske økonomi.

Fondet har problemer med investeringer i uetiske mineselskaber. Hvor fint, om det kunne gøre bod ved investering i Grønland. Har Danmark nogen mulighed for at interessere de grønlandske politikere i at vende deres blik fra Kina mod Skandinavien?

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.