Uspiselige krav til praktiserende læger
Overenskomstforhandlingerne mellem Praktiserende Lægers Organisation og regionernes forhandlingsudvalg befinder sig i et dødvande.
Stillet over for to uspiselige og ultimative krav har PLO sagt fra. Regionerne kræver dels at være enerådende vedrørende praksisplanlægningen (herunder bl.a. tildeling af ydernumre og placering af praksis), dels kræver forhandlingsudvalget, at praktiserende læger skal løse nye opgaver uden kompensation.
Interessant. For få år siden stod politikere i kø med budskabet om, at vi burde etablere ”sundhedshuse”; det merarbejde, som opgaveglidningen mellem sygehusene og almen praksis medfører, kunne klares ved ansættelse af hjælpepersonale.
En del praktiserende læger fulgte opfordringen og investerede store beløb i praksisbyggeri og ansatte hjælpepersonale. Nu er vi så i den situation, at regionerne kræver, at vi opgiver medbestemmelse på placering af kommende kolleger, og vil fratage os det økonomiske grundlag for ansættelse af nødvendigt personale.
Der tales om mulige rationaliseringsgevinster; få fingeren ud, I gode praktiserende læger, lær at udnytte jeres tid, op i tempo.
Rationalisering? Undertegnede har været praktiserende læge i knap 25 år; i den periode er frokostpausen krympet betragteligt, arbejdsdagen forlænget med et par timer, og weekenden tages jævnligt i brug, når bunken med arbejdsopgaver er blevet for stor. Lad mig få konkrete bud på, hvordan det lige er, vi skulle kunne effektivisere.
Skulle regionerne få magt, som de har agt, vil det medføre en stærkt forringet patientservice i praksissektoren. Vi praktiserende lægers muligheder for at guide vore patienter igennem et tiltagende komplekst sundhedsvæsen vil lide skade.
Regionerne forlanger hals- og håndsret over almen praksis; en velfungerende servicesektor, som leverer primær sundhedstjeneste til samtlige Danmarks indbyggere formedelst 1.400 kr. årligt – inklusive lægevagten.
Kære regioner. Hvis I ønsker at ødelægge almen praksis: så klø på!
