Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Bedre tjek på ældre bilister

JP’s tema om ”Ældre mænd i gamle biler” (15/11) kommer omkring mange eksperter på området, og den generelle holdning synes at være, at der ikke er grund til bekymring.

Ikke desto mindre er jeg bekymret. Både pga. de tal, der faktisk fremgår af artiklen, og på grund af den argumentation, som nogle af disse eksperter anvender.

For eksperten fra Vejdirektoratet synes det væsentligste problem at være de ældre bilisters sikkerhed. Ikke min og andre sagesløse trafikanters. For vi må forstå, at de ældre er »i højere grad udsat for kvæstelser, fordi de rent faktisk er mere skrøbelige, og fordi de typisk kører i ældre biler«. Med andre ord, lad os få fornyet den danske bilpark, og vi kan alle sove trygt. Også bag rattet? Eller i hvert fald med »manglende bevidsthed og fokus«, som der står.

Eksperten fra Havarikommissionen synes at dele denne opfattelse, idet man dog opfordrer »lægerne til at sikre, at de ældre ikke er medicinpåvirkede.« Hvordan man forestiller sig, at dette kan sikres, fremgår ikke. Men måske en hurtig bemærkning sammen med udleveringen af recepten: Værsgo, Jensen, én morgen og aften, men ikke de dage, hvor du starter ”dytten”?

Generelt er lægernes indsats på dette område tilsyneladende kritisabel i forvejen. I hvert fald at dømme efter udtalelserne fra formanden for de danske kørelærere.

Men måske der alligevel er en slags håb om forbedring. I hvert fald udtaler formanden for de praktiserende læger, at »der er forskel på en person på 70 og en på f.eks. 83 år«. Jeg tillader mig her at gå ud fra, at tallet 83 år ikke er tilfældigt valgt. For den omtalte bilist var jo netop 83 år – og åbenlyst både fysisk og mentalt svækket. Men at udtale noget, der bare ligner kritik af bilistens læge, tillader de kollegiale hensyn næppe.

Den såkaldte ældrebyrde – som jeg selv er del af – bare vokser og vokser. Der bliver flere og flere gamle, og de bliver oven i købet ældre og ældre. Men de forventes åbenbart alle at være i stand til at navigere i en stadig mere hektisk og kompleks trafik. Forudsat, som det fremgår af disse ekspertudsagn, at de husker at udskifte bilen jævnligt og husker at glemme medicinen.

Kan det virkelig være rigtigt, at vi som samfund finder det mere væsentligt at debattere udbredelsen af robotstøvsugere end udstedelsen af attester til fornyelse af kørekort? Jeg håber det ikke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.